Den arabiske rejse 1761-67

I 1600-tallet og langt ind i 1700-tallet var den øgede europæiske viden om fremmede lande og kulturer i alt væsentligt et biprodukt af de søfarende nationers bestræbelser på at finde nye handelsveje og handelspladser, midt i 1700-tallet ændrede det sig. Nu blev udforskningen af fremmede lande i højere grad sat i system. Den blev videnskabelig.

Midt i 1700-tallet havde Frederik V og hans ministre ry for at støtte videnskaberne, og det var under indtryk heraf, at Göttingen-professoren Johann David Michaëlis i 1756 foreslog, at kongen skulle sende en ekspedition til det sydlige Arabien, dengang også kaldet: ”Det lykkelige Arabien”.

Det oprindelige forslag var at sende en enkelt mand til Yemen fra Trankebar i Indien; men i løbet af 4 år voksede projektet til en 5-mands videnskabelig ekspedition, der tiltrak sig hele den europæiske lærde verdens opmærksomhed. Spørgsmål, der skulle besvares, og forslag til observationer, der skulle foretages, strømmede ind. Michaëlis opstillede en liste over videnskabelige spørgsmål, der ønskedes besvaret af ekspeditionen, og udgav dem i Fragen an eine Gesellschaft gelehrter Männer, die auf Befehl Ihro Majestät des Königs von Dännemark nach Arabien reisen, Frankfurt a.M. 1762.

Denne fortegnelse omfattede en lang række meget forskelligartede spørgsmål inden for historie, naturhistorie og filologi (og er derved en fortræffelig katalog over, hvad man dengang ikke vidste).

I ekspeditionen deltog seks personer:

• Naturvidenskabsmanden Peter Forsskål: Den svenske naturvidenskabsmand, som var elev af Carl von Linné; et hovedformål for Forsskåls undersøgelser var at supplere Linnés beskrivelser på en række punkter.
• Filologen Frederik Christian von Haven: Von Haven havde til opgave at indkøbe orientalske håndskrifter til Det Kgl. Bibliotek i København og kopiere, hvad han måtte finde af indskrifter undervejs, samt gøre iagttagelser af arabisk sprogbrug. Det overordnede formål var bedre at forstå Biblen
• Kartografen Carsten Niebuhr: Niebuhrs opgave var at foretage observationer og udføre opmålinger til brug for kortlægningen af de geografisk lidet udforskede eller helt uudforskede egne.
• Lægen Christian Carl Kramer: Kramer fik pålagt en række medicinske opgaver, både videnskabelige og inden for praktisk lægegerning - også over for befolkningen i Arabien.
• Tegneren og maleren Georg Wilhelm Baurenfeind: Baurenfeind havde til opgave at tegne de andres fund, især de af Forsskåls botanica og zoologica, som let kunne gå til grunde.

Endelig deltog som oppasser den svenske dragon Lars Berggren.

I København udarbejdede professorer ved universitetet oplæg til den instruks af 15.12.1760, hvormed Frederik V sendte ekspeditionen afsted.

I sine 43 paragraffer indeholder instruksen detaljerede forskrifter for ekspeditionens opgaver. §§ 2-9 fastlægger ekspeditionens rejserute, organisation (deltagerne var, som noget nyt, indbyrdes ligestillede) og rapportaflæggelse i form af dagbøger.

§ 10 giver klar besked om, hvordan ekspeditionsdeltagerne skal forholde sig over for Islam:
"Samtlige rejsende skal beflitte sig på den største høflighed over for Arabiens indbyggere. De må ikke gøre indsigelser mod deres religion, og endnu mindre må de - selv blot indirekte - give til kende, at de foragter den; de skal afholde sig fra det, som er Arabiens indbyggere vederstyggeligt.”

§§ 11 og 12 omhandler håndskriftkøb og kopiering af indskrifter på Sinai, § 13 pålægger ekspeditionen at forblive samlet, § 14 understreger ekspeditionsdeltagernes pligt til i særlig grad at søge at besvare de med- og eftersendte spørgsmål fra J. D. Michaëlis og andre lærde, og i § 15 indskærpes det, at alt tilvejebragt materiale skal hjemsendes direkte til hofmarskallatet: svar, der skal viderebefordres til andre europæiske destinationer, skal først kopieres i København.

§§ 16-22 udstikker rammerne for de naturvidenskabelige undersøgelser og har som grundlag bl.a. den formentlig første kendte plan for systematiske havbiologiske undersøgelser (opstillet af den københavnske professor C. G. Kratzenstein).

§§ 23-26 foreskriver lægen hans pligter inden for både forskning og praktisk lægegerning; sidstnævnte skal udøves over for såvel fornemme arabere som ekspeditionens medlemmer.
§§ 27-34 fastlægger matematikerens opgaver inden for geografisk stedbestemmelse og kortlægning, samt klima og befolkningsforhold (herunder polygamiet og dets eventuelle sammenhæng med en talmæssig ubalance mellem kønnene).

§§ 35-42 beskriver de filologisk-historiske opgaver, medens den afsluttende § 43 omhandler malerens hverv: først og fremmest at bistå naturhistorikeren med at tegne de dyr og planter, som ikke vil kunne holde til hjemtransporten, dernæst at assistere de øvrige. Afsluttende pålægges det ekspeditionens videnskabsmænd at trække på malerens arbejdskraft i enighed og fordragelighed.

Ekspeditionen afrejste den 4. januar 1761. Ruten gik over Konstantinopel og Alexandria til Kairo og videre langs Rødehavet til Yemen, hvor ekspeditionen opholdt sig fra december 1762 til ultimo august 1763. I Yemen døde to af deltagerne (von Haven og Forsskål), antagelig af malaria. De fire andre indskibede sig til Bombay, men yderligere to af dem døde under overfarten (Baurenfeind og Berggren) - og i Bombay døde den femte (Kramer), hvorefter Niebuhr var den eneste overlevende. Han rejste videre via Oman til Persien og gennem Irak og Syrien til Palæstina, med en afstikker til Cypern. Fra Jerusalem gik hans rute til Konstantinopel og videre gennem Østeuropa til København, som han nåede den 20. november 1767.

Instruksen pålagde ekspeditionens deltagere at føre dagbog, og Forsskål, von Haven og Niebuhr har tilfulde opfyldt denne forpligtelse, hvorved vi har et godt kendskab til dem - bedst til Niebuhr, der jo som overlevende kunne bearbejde sit materiale.

P. Forsskål
Forsskåls dagbog var der planer om at udgive i 1770'erne, men de blev ikke ført ud i livet før i 1950. Dagbogen er ret kort, men illustrativ.

F. C. von Haven
F. C. von Havens dagbog opbevares på Det Kgl. Bibliotek og består af to store folianter. I det ene bind findes den egentlige rejsejournal, og i det andet er der især uddrag af de relevante dokumenter og værker til brug på rejsen; katalogiseringer af de erhvervede håndskrifter, aftegninger af indskrifter og flere arabisk-danske og især arabisk-italienske ordlister (von Haven havde forud for ekspeditionen på Kongens bekostning tilbragt et par år hos de arabiske maronitter i Rom). Dagbogen blev først udgivet i 2005.

C. Niebuhr
Niebuhr måtte ofte optræde i mæglerens rolle, hvad der blev vanskeliggjort af, at både Forsskål og von Haven havde gjort krav på at blive ekspeditionens leder, uden at blive det. Netop på grund af stridighederne mellem dem blev der ikke udnævnt nogen leder, men Niebuhr blev ekspeditionens kassemester.

Ekspeditionen havde et dramatisk forløb, men det lykkedes alligevel at tilvejebringe betydelige samlinger.

De omfatter planter og dyr, observationer og kort, tegninger og orientalske håndskrifter. Store dele af samlingerne eksisterer endnu og opbevares især i Botanisk Museum, Zoologisk Museum, Nationalmuseet og Det Kgl. Bibliotek. Samlingerne benyttes stadig - og de findes i Botanisk Museum (Forsskål-herbariet med ca. 1800 eksemplarer) , i Zoologisk Museum (99 fisk i "Forsskåls fiskeherbarium", på Nationalmuseet (Antiksamlingen, Etnografisk Samling, Mønt- og Medaille-samlingen) og på Det Kgl. Bibliotek.

Af ekspeditionens resultater viste adskilligt sig epokegørende.

Niebuhrs indsats inden for kartografien, der bl.a. gjorde det muligt for europæiske skibe at besejle Rødehavet helt op til Suez; kopieringen af kileindskrifter, der blev grundlaget for deres tydning i 1802; og udgivelsen af to af 1700-tallets betydeligste orientalistiske værker.
Forsskåls indsats inden for zoologien, hvor han ydede pionérindsatser inden for marinbiologi og trækfuglestudier; og botanikken, hvor han - ud over at tilvejebringe et herbarium på ca. 1800 planter, der eksisterer og benyttes endnu - var foregangsmand inden for planternes biologi og plante-geografien. Imidlertid blev hans efterladte beskrivelser og notater bearbejdet til udgivelse af en mindre kompetent (anonym) botaniker, hvorved Forsskåls originalitet og idérigdom inden for botanikken ikke kom til deres ret, og flere af hans opdagelser måtte gøres om af den følgende generation.

Baurenfeinds tegninger gengav virkelighedstro hidtil ukendte planter og dyr, udgivet i illustrationsbindet til Forsskåls zoologiske og botaniske beskrivelser; hans tegninger af gopler hører til genrens smukkeste. I Niebuhrs værker illustrerer hans tegninger alle aspekter af livet i Egypten og Jemen.

Von Havens erhvervelser dannede ny grundstamme i Det Kgl. Biblioteks samling af nærorientalske håndskrifter, idet den hidtidige bestand udgjordes af ret tilfældige gaver og enkeltkøb.