Billedsamlingens historie

I den nye billedsamling indgik Müllers Pinakotek (erhvervet i 1796), den topografiske samling, den danske portrætsamling (oprettet 1870) og den udenlandske portrætsamling (oprettet 1892). Der var tale om køb, om overførte eksemplarer fra Den kongelige Kobberstiksamling og endelig om kobberstik, som var indsamlet med baggrund i en ny og omfattende pligtafleveringslov indført i 1781.

Samlingen vokser i omfang

I løbet af 1900-tallet fik mag. art. i filosofi Bjørn Ochsner en central betydning for samlingen. Han tiltrådte som afdelingens leder i april 1944 og ledede samlingen frem til 1980. Af opgørelsen "Kort- og Billedsamlingen 1944", der formentlig er udarbejdet i forbindelse med Ochsners tiltrædelse, fremgår det, at samlingen på det tidspunkt blandt andet bestod af:

• 14.000 danske og 10.000 udenlandske portrætter i grafik
• 5.000 danske og 3.000 udenlandske portrætter i fotografi
• 4.000 danske og 1.000 udenlandske historiske blade
• 16.000 danske og 2.000 udenlandske topografiske blade
• 120.000 postkort
• Mullers Pinakotek
• Frederik V's Atlas 
• kort med videre

Ochsner var en energisk leder, der fik mange mindre samlinger af billeder til biblioteket gennem sit opsøgende arbejde:

• private donationer fra levende og fra dødsboer
• fotografarkiver
  • Herdis og Herman Jacobsen 
  • Laurberg og Gad
  • Johs. Hauerslev
  • kongelig hoffotograf Peter Elfelt
  • pressefotograf Holger Damgaard
  • reklamefotograf Sven Türck
  • Hans Robertson
  • Rie Nissen
• arkiver fra dagblade, forlag etc.
  • Carl Allers Etablissement
  • Gyldendals Forlag
  • Stenders Kunstforlag 
  • Aftenbladet
  • Dagens Nyheder
• store luftfotosamlinger

Ud over de store enkeltstående erhvervelser voksede samlingen i en lang årrække med ca. 50.000 blade om året. I 1980 bestod samlingen af mere end tre millioner enheder.

Under Ochsner erhvervede biblioteket berømte fotografier af internationalt kendte fotografer:

• Roger Fenton
• Julia Margaret Cameron
• Francis Frith
• Louis de Clercq
• Gustave Le Gray
• Francis Bedford
• Maxime Du Camp
• Henry Fox Talbot

Han indkøbte også fotografier af dokumentarisk og kunstnerisk karakter af fremtrædende danske fotografer.

Nye delsamlinger kommer til

I 1970 oprettedes delsamlingen den fotohistoriske Samling med en eksempelsamling af tidlige positiv teknikker som daguerreotypier, ambrotypier, vitrotypier, ferrotypier, pannotypier (ca. 1840 - ca. 1920), negativ-positiv processer som kalotypier og albumin efter kollodium med videre, ædeltryk, fotogravurer, woodburytypier (photoglyptier), albertotypier samt visitkort og kabinetformat, fotoalbums, stereoskopbilleder og -apparater med videre samt fotohistoriske blade med danske og udenlandske fotografers arbejder.

I 1981 købte biblioteket sammen med Københavns Bymuseum (nu Københavns Museum) kongelig hoffotograf Peter Elfelts (1866-1931) arkiv med 400.000 optagelser af personer og steder i København.

I 1989 blev luftfotosamlingen forøget drastisk, da biblioteket erhvervede Sylvest Jensens samling. Den tæller i dag ca. 5.2 millioner enheder. Samlingen, der både rummer negativer og positiver, består primært af klassiske skråfoto af gårde og huse fra perioden 1936-1992. Samlingen har også en lang række lodfoto, der oprindeligt blev fremstillet med kortlægning eller militære formål for øje.

Den fotohistoriske samling dannede grundlaget for det nationale fotomuseum, som Bjørn Ochsner allerede i 1980 havde foreslået kulturministeren af oprette. Det Nationale Fotomuseum fik sit navn i 1996, og da Den Sorte Diamant stod færdig i 1999, flyttede museet ind i de nuværende udstillingslokaler.

Fire år efter åbnede endnu et museum med samling under billedsamlingen, nemlig Museet for Dansk Bladtegning, der slog dørene op i 2000.

Begge museer er i dag, ligesom resten af billedsamlingen, samlinger under bibliotekets specialsamlinger. Samlingen af bladtegninger tæller i dag mere end 150.000 originale avistegninger, og den nationale fotosamling har mere end 20.000 billeder.

Samlingen vokser stadig

Vi indsamler fortsat fysiske billeder til billedsamlingen gennem donationer og køb. Desuden indsamles også digitale billeder. Det sker primært gennem Netarkivet, der arkiverer den danske del af internettet og dermed også en kolossal mængde billeder og en omfattende del af den visuelle kulturarv i dag.