Avissamlingen

Avissamlingen består af dagblade og distriktsaviser, som enten er udgivet i Danmark eller har en direkte relation til landet.

Medarbejder i Statens Avissamling mellem reoler

Foto: Thomas Søndergaard

Aviser har i over 300 år været en vigtig del af samfundet. De afspejler alle sider af vores liv set gennem datidens briller: fødsel og død, politik og økonomi, køb og salg, krig og fred, ulykker og fremgang. Derfor betragter vi i dag aviserne som en vigtig kilde til forståelse af vores historie og som en del af kulturarven med appel til alle, uanset om man er slægtsforsker, studerende, underviser eller lokalhistorisk interesseret.

Avissamlingen er Danmarks nationale samling af aviser, og hovedsamlingen fylder 24 kilometer hylder. Den ligger i Skejby ved Aarhus, hvor vi har fokus på at indsamle via pligtaflevering (trykte og digitale aviser), at bevare de trykte aviser i en sikret bygning og de digitale aviser på sikrede servere, og endelig tilgængeliggøre aviserne ved at digitalisere og gøre dem søgbare på mediestream.dk.

De trykte aviser

Samlingen af fysiske aviser er inddelt i to hovedkategorier: dagblade og distriktsaviser.

Dagbladene tæller 77 mio. sider og udgør dermed ca. 5/6-dele af samlingen. De ældste aviser findes i denne del af samlingen. Den ældste er Den Danske Mercurius fra 1666, og der er omkring 1.000 forskellige dagblade, som igennem tiderne er udkommet i Danmark.

Distriktsaviserne (også kaldet lokalblade eller ugeaviser) tæller 15 mio. sider fordelt på ca. 3.700 titelvarianter, hvoraf mange er fortsættelser af hinanden. Avistypen vandt udbredelse fra slutningen af 1800-tallet og er gennem tiden vokset til at blive en vægtig del af markedet for trykt annoncering og lokal information.

Mere viden om de danske aviser

Opslagsværker

Aviserne på mikrofilm

Allerede i 1916 blev avisernes bevaring diskuteret: slitagen, det forgængelige papir og hvordan man kunne bevare dem for eftertiden. I 1955 indgik Statsbiblioteket en aftale med firmaet Minerva Mikrofilm om filmning af nogle få større dagblade. 

Fra 1976 og frem til 2015 blev alle tidens udkommende aviser løbende mikrofilmet i en arbejdsdeling mellem Statsbiblioteket og Minerva Mikrofilm. Samtidig blev en lang række ældre aviser filmet i et særligt retroprogram. Som hovedregel blev kun dagblade og ikke distriktsaviser filmet.

I mange år var mikrofilm brugernes bedste redskab til søgning, både på folke- og forskningsbibliotekerne. I 2005 lukkede Minerva, og opgaven blev overtaget helt af Statsbiblioteket. Mikrofilmning ophørte i 2016 og blev erstattet af digitale scannere. Mikrofilmene i Det Kgl. Bibliotek kan dog fortsat benyttes.