Folkemindesamlingen

Ved hjælp af folkeminder og dokumentation af danskernes dagligliv får du indblik i levevis og tankegange hos nogle af de såkaldte almindelige mennesker, der har levet i Danmark de sidste par hundrede år. 

Den ældre del af folkemindesamlingen har fokus på bestemte genrer, for eksempel eventyr, skikke, folkeviser, ordsprog og andet – det man dengang kaldte folkeminder – mens nutidens indsamling mere dokumenterer menneskers dagligliv i bredere forstand, for eksempel venskaber, kærlighedsidealer og moderne hekse, eller hvordan vi fejrer halloween og personlige mærkedage.

Oplysninger om folkeminder og dagligliv er indsamlet som både håndskrifter, lydoptagelser, billeder, videooptagelser og bøger.

Forskellige materialetyper

Vi har materialer fra alle egne af Danmark, men også meget fra andre lande. 

Hverdagslivet har mange former, så derfor indeholder samlingen forskellige materialetyper, og er du interesseret i et emne eller ønsker at afklare et spørgsmål, skal du ofte lede bredt i både bøger, håndskrifter og billeder for at få et dækkende svar.

For at vi kan bevare og navigere i materialet, har vi inddelt det i fire typer: håndskrifter, billeder, håndbøger samt lyd- og videooptagelser. Ofte er der dog henvisninger i den ene materialetype, der giver en ledetråd videre til en anden type. Måske står der i margenen på en bog, at der findes lignende fortællinger blandt håndskrifterne. Eller måske finder du i en bog en henvisning til et billede, som ligger blandt vores mange billeder knyttet til folkeminder. 

Håndskrifter

Noget af vores mest benyttede materiale findes blandt vores håndskrifter. Vi har blandt andet H.F. Feilbergs, Svend Grundtvigs og Evald Tang Kristensens samlinger. Materiale, som vi har modtaget i perioden 1904 til 1960, er ordnet efter lokalitet (sogn), person (indsender, meddeler) og genre (folketro, sagn, eventyr). Materiale efter 1960 er ordnet efter proveniensprincippet.

Sammen med vores håndskrevne materiale ligger der også avisudklip og småtryk (skillingsvisetryk, folkebøger, trykte lejlighedssange, nodetryk med mere). Det ældste materiale er fra 1600-tallet, men hovedparten er fra 1840'erne og frem til i dag.

Billeder

Vores mange billeder med relation til folkeminder og dagligliv adskilte vi i 1960 fra det håndskrevne materiale. Fotografier og negativer, postkort og reproduktioner, malerier og tegninger, papirklip og folkelige træsnit blev samlet og organiseret efter materialetypen billeder. Dog blev størstedelen af de store topografiske postkort liggende på deres oprindelige plads.

Læg mærke til at der stadigvæk findes billeder blandt det håndskrevne materiale.

Portrætter af fortællere fra 1895

Vi har nogle af landets ældste og fineste folkelivsbilleder. De ældste stammer fra 1895, da fotograf Peter Olsen fra Hadsten rejste Danmark rundt med folkemindesamler Evald Tang Kristensen og portrætterede visesangere og eventyrfortællere i dagligdagstøj og med deres redskaber i hånden. Dermed blev serien et enestående vidnesbyrd om, hvordan almindelige mennesker så ud, når de ikke var klædt fint på og skulle fotograferes hos fotografen.

Folketyper og folkelivsbilleder

Fra slutningen af 1800-tallet stammer også husmand og tusindkunstner Lars Peter Knudsens billeder af landsbyfolk i Hvetbo herred i Vendsyssel. Lige så enestående er forfatter og amatørfotograf Johan Miskows sigøjnerbilleder fra 1900-tallets første årtier.
 
I 1920'erne modtog vi materiale fra:

• træhandler Niels Sørensens folkelivsbilleder fra Salling og Fur
• kunstfotograf og forlægger I.C. Stochholms Typer og Folkelivsbilleder
• tegner og forfatter Achton Friis' fotografier til De Danskes Øer, som i 1930’erne blev suppleret med fotografierne til De Jyders Land og Danmarks Store Øer – i alt hen ved 3.000 negativer

Fotografisk dokumentation 

I starten var det mest de "jordfaste folkeminder", der blev fotograferet: helligkilder, kæmpesten, kludetræer, majbænke, og lignende. Sjældne undtagelser er fotografierne fra nogenlunde samme tid (1910) af et lollandsk fastelavnsoptog med "Bakkus på tønden", af det sidste læs med "høstkvinden" fra Als, eller af dans om juletræet i et borgerligt københavnsk hjem.
 
Den første egentlige billedreportage stammer fra 1938, hvor gårdejer Harald Jensen fotograferede "sommer-i-by-optoget" i Fanefjord på Møn - oven i købet i farver. Museumsmand H.P. Hansen portrætterede flere af de "kloge folk" i Vestjylland, men tog ikke et eneste billede af deres magiske ritualer. Deres "signen og manen" blev først fotografisk dokumenteret i 1960 med kloge koner fra Sjælland og Fyn. På samme måde har vi også først i anden halvdel af 1900-tallet fået reportager og øjebliksfotografier af for eksempel historiefortælling, visesang, legesituationer og traditionel dans.

I nyere tid har vi haft fokus på at dokumentere forskellige former for moderne fællesskaber, for eksempel musikfestivaler, luciaoptog, fællesspisning, studenterfester, runde fødselsdage, muslimske optog, fællessang, moderne hekseritualer og julefester for hjemløse.

Lydoptagelser

Siden 1907 har Dansk Folkemindesamling (efter 2008 Det Kgl. Bibliotek) indsamlet folkeminder og dagligliv ved hjælp af lyd. Vi har optagelser fra Danmark, Grønland og Færøerne, men også optagelser indsamlet af danskere i resten af verden.

Vi har hovedsageligt eksempler på sang, musik, fortællinger og anden folkekultur. De ældste optagelser stammer fra begyndelsen af 1900-tallet og indeholder mundtligt overleverede sange, instrumentalmusik og folkelig religiøs sang blandt især den jyske landbobefolkning.

Fra Danmark er der også eksempler på sangtraditioner i forskellige befolkningsgrupper, optagelser vedrørende traditionel musik, dans og folkeliv, 10 års koncertoptagelser fra spillestedet Vognhjulet i 1980'erne - og meget andet.

Fra andre dele af verden har vi for eksempel:

• Fridolin Weis Bentzons optagelser af launeddasmusik fra Sardinien
• Birthe Trærups samling med vokal og instrumental folkemusik fra det tidligere Jugoslavien
• Poul Rovsing Olsens indsamling af sang og musik blandt perlefiskere og beduiner i Mellemøsten samt på Grønland

Vi har interviews og andet materiale indsamlet i forbindelse med forskningsprojekter. En del af dette materiale er klausuleret. 

Optagelserne har vi enten fået via indsamlere eller forskere, der arbejder med folkeminder og dagliglivets kultur. En mindre del af optagelserne har vi modtaget som donationer.

Optagelserne findes i en række forskellige formater, for eksempel fonografvalser, spolebånd, kassettebånd og dat-bånd. Hovedparten af optagelserne er digitaliseret. Læs mere om dine muligheder for at lytte til optagelserne i vores guide til folkeminder. 

Videooptagelser

Dansk Folkemindesamling (siden 2008 Det Kgl. Bibliotek) har indsamlet ved hjælp af video siden 1979 og har omkring 750 bånd. Vi har blandt andet optagelser fra folkloristerne Svend Nielsen og Anders Chr. Christensen. Da der kun findes ganske få film, der dokumenterer traditionel dans, er videooptagelserne af stor betydning for forskere og andre interesserede.