Kunstbiblioteket

Kunstbiblioteket holder til i udstillingsbygningen på Charlottenborg. Her kan du bruge læsesalen og låne materialer om kunst- og arkitekturhistorie, kunstteori og museologi.

Facaden af Kunstbiblioteket med besøgende

Foto: Thomas Søndergaard

På Charlottenborg i Nyhavn finder du Skandinaviens største kunstbibliotek i Udstillingsbygningen fra 1884. Her er bogsamlinger, læsesalspladser i byens ældste originale læsesal, og samtidig er du midt i kunstnermiljøet. 

Her er bibliotekstilbud for alle - især om kunst- og arkitekturhistorie, kunstteori og museologi, tematiske udstillinger, læsesals- og loungepladser. Kunstbiblioteket er nabo til Kunstakademiet og Charlottenborg Kunsthal, og der er café og kunstudstillinger i samme hus. 

Kunstbibliotekets kulturarvssamlinger: arkitekturtegninger, arkitekturmodeller, fotografier, arkitekt- og kunstnerarkiver kan du se på Studiesalen i Søborg.

Studiepladser og læsesale

Læs om:

  1. Stillelæsesal i Nyhavn
  2. Åbent studieområde i Nyhavn
  3. Studiesalen i Søborg

Reglement for publikumsområder ved Det Kgl. Bibliotek


1. Stillelæsesal i Nyhavn

I Nyhavn er der en stillelæsesal, hvor du kan sidde og arbejde. Det er ikke muligt at reservere pladserne. Læsesalen har desuden en lang række oversigts- og opslagsværker, som du kan benytte.


2. Åbent studieområde i Nyhavn

I bibliotekets centralhal har vi to borde med otte studiepladser samt to loungeområder med sofaer.

Vi har et gruppelokale til venstre bagerst i biblioteket. Der er plads til omkring 20 personer. Gruppelokalet kan ikke reserveres.

Der er desuden pladser på biblioteket, som kan bruges til gruppearbejde, og computere med adgang til digitale ressourcer. Der er strøm ved pladserne i bogsamlingen og læsesalen.


3. Studiesalen i Søborg

Vi har en studiesal, som ligger på Transformervej 21b, Søborg.

Vi har en del materialer, som du kun kan se på studiesalen. Det drejer sig om arkitekturtegninger, kunstnerarkiver, kunsthistoriske arkiver, og lignende arkivmaterialer som befinder sig i magasinet på Transformervej.

Studiesalen har åbent et begrænset antal dage om ugen og du kan kun besøge den, hvis du har bestilt tid på forhånd.

Praktisk information

Læs om:

  1. Wi-fi
  2. Opbevaringsskabe
  3. PC'er og kopimaskine
  4. Parkering
  5. Handicapadgang
  6. Mad og drikke

Reglement for publikumsområder ved Det Kgl. Bibliotek


1. Wi-fi

Der er trådløs adgang for bærbare pc'er i hele biblioteksområdet.


2. Opbevaringsskabe

Der er mulighed for at låne et skab i op til to måneder ad gangen, hvor du kan opbevare de bøger, du kun benytter på biblioteket.

Der er også dagsskabe, som du kan benytte med en 20 kr. mønt.


3. PC'er og kopimaskine

Der er pc'er til fri benyttelse. Du skal dog være oprettet som bruger på Det Kgl. Bibliotek for at kunne bruge computerne.

Der er også en kopimaskine, som du kan bruge. Læs mere om dine muligheder for at bruge kopimaskinen.


4. Parkering

Nyhavn: Der henvises til parkering på gaden. 
Søborg: Der er parkeringspladser uden betaling.


5. Handicapadgang

Der er direkte, handicapvenlig adgang fra gårdspladsen. Fra bibliotekets centralhal er der lift op til læsesalen og ned til toiletterne i kælderen, hvor der også er et handicaptoilet.


6. Mad og drikke

Det er ikke muligt at købe noget at spise eller drikke hos os, men du er velkommen til at medbringe dit eget.

Læg mærke til at du ikke må spise i læsesalen, og drikkevarer skal være med låg.


Åbningstider

Kunstbiblioteket, København
Adgang til bygningenMan-TorsFreLør-søn
 10-17.3010-16Lukket
Flere åbningstider i Kunstbiblioteket og Studiesal Søborg
 Man-onsTors-søn
Studiesal Søborg 
(Husk at bestille tid)
10-15Lukket

Kunstbiblioteket har fast lukket alle helligdage. Desuden mandag-onsdag før påske, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, grundlovsdag og 23. december til 1. januar (begge dage inkl.). Studiesal Søborg har lukket hele juli, samt uge 31 og 32

Jul og nytår i Kunstbiblioteket

Uge 52. 23 - 29 december
Uge 52Man-Søn
Adgang til bygningenLukket
Studiesal SøborgLukket

Kunstbiblioteket har fast lukket alle helligdage. Desuden mandag-onsdag før påske, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, grundlovsdag og 23. december til 1. januar (begge dage inkl.). Studiesal Søborg har lukket hele juli, samt uge 31 og 32

Uge 1: 30 december - 5 januar
Uge 1Man-onsTorsFreLør-søn
Adgang til bygningenLukket10-17:3010-16Lukket
Studiesal SøborgLukketLukketLukketLukket

Kunstbiblioteket har fast lukket alle helligdage. Desuden mandag-onsdag før påske, fredag efter Kristi Himmelfartsdag, grundlovsdag og 23. december til 1. januar (begge dage inkl.). Studiesal Søborg har lukket hele juli, samt uge 31 og 32

Læs mere