Vinterjazz: Adam Rudolph 1:2 – The Sunrise Quartet
Hver vinter er der Vinterjazz i Diamanten, hvor vi i samarbejde med Copenhagen Jazz Festival præsenterer spændende og særegne jazzkoncerter i Dronningesalen.
Medvirkende
Adam Rudolph, håndtrommer, electronik, kalimbaer, congas og andet slagtøj
Kaoru Watanabe, taiko, noh kan og fue fløjter, elektrisk koto
Alexis Marcelo, klaver, keyboards, kudu horn, slagtøj
Stephen Haynes, flygelhorn, trompet, konkylier, didgeridoo, slagtøj
I år kan du opleve den amerikanske multiinstrumentalist og komponist Adam Rudolph i Dronningesalen over to aftener. Rudolph er kendt for sit arbejde inden for særligt verdensmusik, afrikansk og global jazz og fusion. Han anses som en af de tidlige innovatorer indenfor verdensmusikken. Gennem rejser i både Europa, Asien og Afrika har Rudolph lært at mestre perkussionsinstrumenter i alle afskygninger og har desuden indspillet med navne som Yusef Lateef, Jon Hassell og Herbie Hancock.
”En pioner inden for verdensmusik”- New York Times.
Denne aften kommer han med sin kvartet: The Sunrise Quartet, der bringer kernemedlemmer fra hans mangeårige Go´ Organic Orchestra sammen for at skabe et nyt elektroakustisk verdensmusikensemble. Musikernes erfaring og fortrolighed med Rudolphs kreative vision og koncepter giver uendelige muligheder. Alkymien mellem disse kunstnere skaber en musik, der er unik, dybt forankret og sjælfuld.
Denne første aften er Adam Rudolph med sin egen gruppe fra New York. På dag to merger de med Copenhagen Jazz Orchestra, samt et udvalg af andre danske musikere, og vi kan love – begge aftener bliver helt enestående!
Oplev også
Adam Rudolph II

Copenhagen Jazz Festival
Vi er glade for og stolte over at kunne lægge scene til en række koncerter under jazzfestivalerne og i forbindelse med Den Sorte Diamants sommerprogram, som både tæller jazzkoncerter i Dronningesalen og under solen på havnekajen. Hold øje med vores hjemmeside for mere information om årets jazzkoncerter!