Årets Pressefoto 2024
Oplev udstillingen Årets Pressefoto, der præsenterer dramatiske, morsomme og mindeværdige øjeblikke fra 2024 – fanget af nogen af landets dygtigste pressefotografer.
Udstillingen Årets Pressefoto viser de udvalgte fotografier fra konkurrencen af samme navn, som hvert år kårer de danske pressefotografer og deres ypperligste skud, inden for flere kategorier som 'Årets Nyhedsbillede', 'Årets Portræt', 'Årets Sportsbillede' og ikke mindst 'Årets Pressefotograf' og 'Pressefoto'.
Det har endnu en gang været et godt år for dansk pressefotografi, og flere end 2.700 stærke billeder konkurrerede om at blive Årets Pressefoto. Blandt dem har juryen valgt seks stærke fotografier, der både dækker nogle af tidens største historier og de helt nære følelser. De er hver især meget forskellige i deres udtryk ligesom emnerne, der spænder fra immigration til oprydning efter en naturkatastrofe og en intim stund i et badekar.
Vinderen af Årets Pressefoto 2024
Vinderen af Årets Pressefoto: Mads Nissens "Kong Frederik X af Danmark".
Vi kommer aldrig til at kunne tage det billede igen, for det viser en brøkdel af et sekund, som kun opstår én gang hvert 50. år. Fotografiet indeholder en fin dobbelthed, hvor vi både oplever et privat øjeblik i en familie og samtidigt et moment af stor rituel betydning og historisk signifikans - Juryen

Foto: Mads Nissen/Politiken
Dronning Margrethe var blot 31 år, da hendes far Frederik IX døde den 14. januar 1972 og overlod tronen til hende. Med sine 52 år er hun Danmarks længst siddende monark, men i disse sekunder slutter epoken, og hun forlader Statsrådet og videregiver pladsen til sin søn med ordene: ”Gud bevare kongen!”
Den nominerede til Årets Pressefoto 2024 var
Se alle fotografierne i udstillingen
I udstillingen Årets pressefoto 2024 kan du se vinderfotos samt de nominerede fotografier fra alle de mange kategorier. Vinderne og de nominerede er udvalgt af Pressefotografforbundets jury.
Besøg udstillingen og husk tilbage på et bemærkelsesværdigt år i selskab med landets dygtigste fotografer. Udstillingen er åben frem til 11. maj 2025.
Undervisning i Årets Pressefoto?
