Splitfoto af Sergej Lebedev og Charlotte Flindt Pedersen
Afholdt

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Sergej Lebedev (RU) i samtale med Charlotte Flindt Pedersen

Den russiske forfatter Sergej Lebedev fortæller om det Rusland, der beskrives i hans forfatterskab. Det foregår i samtale med Charlotte Flindt Pedersen fra Det Udenrigspolitiske Selskab.

“Den bedste af Ruslands yngre generation af forfattere”

Sergej Lebedevs bøger er oversat til 17 sprog, og siden 2010 har han udgivet fem romaner med temaer som den skjulte sovjetiske fortid, virkningen af Stalins undertrykkelse og fortidens konsekvenser i det moderne russiske liv. New York Review of Books har kaldt Lebedev "den bedste af Ruslands yngre generation af forfattere.” I dag lever og arbejder Lebedev i Berlin.

Romaner undersøger Ruslands historie og menneskesyn

Samtalen på International Forfatterscene vil centrere sig om historien og menneskesynet bag Ruslands krig i Ukraine. Hvordan er denne krig imod et naboland overhovedet mulig – politisk og psykologisk? Er det kun ”Putins krig”, eller gemmer der sig dybere årsager i det russiske regime til krigen? Hvilken rolle spiller for eksempel Ruslands imperialistiske historie, regimets forhold til Stalin og den store terror i 1930’erne og sovjetstyrets sammenbrud?
Lebedev har udfoldet disse temaer igennem hele sit forfatterskab, der inkluderer bøger som Ved glemslens rand (2018), Augustmennesker (2020) og En perfekt gift (2021).

Aktuel med 'En perfekt gift'

I sin nyeste bog En perfekt gift, som for nyligt er udkommet på dansk på forlaget Palomar, beskriver Lebedev, hvordan kemikeren Kalitin i ly af det sovjetiske system udvikler en perfekt gift, der kan dræbe uden at kunne spores. Selvom hverken Putin eller de russiske sikkerhedstjenester nævnes ved navn, er det nærliggende også at se fortællingen som en kommentar til giften Novitsjok og attentatet på agenten Sergej Skripal og alle de mange af Putins fjender, der er blevet forsøgt myrdet i løbet af årene.

Medvirkende

Sergej Lebedev

Sergej Lebedev (f. 1981) er en af de få forfattere i sin generation, der behandler arven fra Sovjettiden, og han er blevet opfattet som dissidentforfatter. Han er geolog og journalist og har arbejdet på ekspeditioner i Asien og det nordligste Rusland og som journalist på uafhængige russiske medier. Lebedev bor og arbejder i Berlin.

Charlotte Flindt Pedersen

Charlotte Flindt Pedersen (f. 1965) er direktør for Det Udenrigspolitiske Selskab. Hun er cand.mag. i østeuropastudier og samfundsfag med speciale i minoritetsstudier fra Københavns Universitet. Hun har en lang karriere bag sig i Institut for Menneskerettigheder, hvor hun blandt andet har været international chef.

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.

Oplev også

Læsende til læsesalon
Kl.:
Talkscene, Andet

Læsesalon 1:4

Ssshhh... nu er det læsetid. Så sluk telefonen, find din bedste bog frem og nyd en rolig stund til litterær fordybelse i bibliotekets smukkeste omgivelser, Gammel Læsesal.

Den Sorte Diamant, Gammel Læsesal