Billede fra værk i udstillingen Displaced
Afholdt
Udstillingen Displaced sætter fokus på Danmarks kolonitid i Grønland gennem en personlig historie om at miste sine rødder, sit tilhørsforhold og sit sprog.

Foto: Tina Enghoff

Rundvisning i Displaced med kunstner Tina Enghoff og fotokurator Charlotte Præstegaard Schwartz

Kom til eksklusiv rundvisning i 'Displaced', når fotokunstner Tina Enghoff fortæller om historien og inspirationen bag udstillingen.

Oplev kunstner Tina Enghoff vise rundt i udstillingen Displaced og bliv klogere på hendes samarbejde med David S.N.J. Kristoffersen, community-baseret forskning og aktivistisk kunstnerisk praksis i Grønland. Enghoff er i selskab med Det Kgl. Biblioteks fotokurator Charlotte Præstegaard Schwartz.

I Displaced fortæller Kristoffersen sin historie til fotokunstner Tina Enghoff, som med sit kamera opsøger de steder og arkiver, som knytter sig til Davids fortælling. Displaced er en aktivistisk udstilling om postkolonial identitet, arkivet som magtstruktur og velfærdsstatens bagsider.

Tina Enghoff

Tina Enghoff praksis kombinerer narrativt fotografi og fotojournalistik med langvarigt community-samarbejde og kunstnerisk aktivisme. Hun har udstillet og publiceret internationalt siden 1990erne, og hendes værker er repræsenteret i mange internationale samlinger, herunder Den Nationale Fotosamling på Det Kgl. Bibliotek.

Charlotte Præstegaard Schwartz

Charlotte Præstegaard Schwartz er fotokurator og forskningsbibliotekar med ansvar for Den Nationale Fotosamling på Det Kgl. Bibliotek. Hun er mag. art. og ph.d. i kunsthistorie med fokus på kunst fra det 20. og 21. århundrede. Hun har speciale i fotografi og fotografihistorie.

Læs mere om udstillingen

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.