Pre-talk: Klaus Rothstein om Georg Brandes
KUN FOR DIAMANTKLUBBEN: Vær med når litteraturkritiker Klaus Rothstein fortæller om Georg Brandes liv og virke.
Vi stiller skarpt på Georg Brandes’ liv og arbejde sammen med litteraturkritiker på Weekendavisen Klaus Rothstein. Hvilken betydning havde Brandes for dansk litteratur, litteraturkritik, litteraturdebat, selvforståelse og identitet? Hvilke værdikampe kæmpede han? Og hvordan byggede han bro mellem litteratur og politik.
Det er kun naturligt at talken om Brandes liv og virke vil finde sted på Det Kgl. Bibliotek, hvor man kan finde netop Brandes Arkivet. Det indeholder alt, hvad vi dag har af artefakter som notesbøger, dagbøger og lignende fra Brandes egen hånd.
Pre-talken vil udover at give et indblik i Brandes liv fungere som et oplæg til International Forfatterscene senere på aftenen med den svenske forfatter Elisabeth Åsbrink om hendes bog Mit store smukke had om den svenske forfatterinde Victoria Benedictsson og bl.a. hendes forhold til Georg Brandes.
Medvirkende:
Klaus Rothstein
Klaus Rothstein er litteraturkritiker på Weekendavisen og derudover mangeårig radiovært på DR i en serie af litteratur- og kulturprogrammer. Han har lavet podcastserien ‘Det moderne sammenbrud’ om forholdet mellem netop Georg Brandes og Victoria Benedictsson.