Karen Fastrup forfatter
Aflyst
Karen Fastrup

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Pre-talk: Karen Fastrup om Linn Ullmanns forfatterskab og skrivestil

KUN FOR DIAMANTKLUBBEN: Arrangementet er aflyst på grund af sygdom.

Forfatter og oversætter Karen Fastrup har oversat stort set alt Linn Ullmann, der er udkommet på dansk. I 2022 oversatte hun Ullmanns seneste roman Pige, 1983 og senest nyoversatte hun Ullmanns tidligere roman Når jeg er hos dig. Med andre ord er der formentlig ingen i Danmark, som er nået lige så dybt ind under huden på Ullmanns poetiske, eftertænksomme sprog.

Romaner, der ikke vil puttes i kasser

Da Linn Ullmanns roman Pige, 1983 om et forhold mellem en 16-årig pige og en 44-årig mand udkom, spurgte mange, om det var en klassisk #metoo-fortælling. Ullmann selv var modvillig i forhold til at presse romanen ned i den kasse, og det forstår Fastrup – her i et interview hos Skønlitteratur på P1 - godt:  

“Så havde vi haft en utrolig kedelig roman, ikke? For så kunne det meget nemt være blevet en skabelon. En historie, vi følte, at vi kendte på forhånd, inden vi gik i gang med at læse den, og det gør vi ikke – overhovedet ikke - når vi læser denne roman. [Hele forfatterskabet er] karakteriseret ved lige præcist ikke at være entydigt.”  

De flertydige og poetiske romaner, som Ullmann skriver og som ikke let kan puttes i kasser, kan du høre Fastrup udfolde i denne talk på Det Kgl. Bibliotek, inden Ullmann selv går på scenen samme aften.  

Medvirkende

Karen Fastrup

Karen Fastrup debuterede med den anmelderroste roman Brønden fra 2000, som året efter blev nomineret til DR Romanprisen. Siden da har hun udgivet fem romaner og oversat et hav af forskellige romaner fra norsk, svensk og engelsk til dansk, blandt andet næsten hele Linn Ullmanns forfatterskab, men også bøger af Sally Rooney, Karl Ove Knausgård, Vigdis Hjorth og August Strindberg.

Der er fri entre for medlemmer af Diamantklubben. Det kræver, at du skriver til Diamantklub-mailen, ringer eller henter billetten i vores butik.

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.