Pianister i Diamanten: Alexander Melnikov (RU)
Hør musikken i dens oprindelige lyd, når pianisten Alexander Melnikov medbringer hele fem forskellige tasteinstrumenter til Dronningesalen!
Program
Johann Sebastian Bach (1685-1750): Kromatisk Fantasi og Fuga, BWV 903
Carl Philipp Emanuel Bach (1714-1788): Fantasi i f#-mol, Wq 67, H.300 (1787)
Wolfgang Amadeus Mozart (1756-1791): Fantasi i c-mol, KV475 (1785)
Felix Mendelssohn Bartholdy (1809-1847): Fantasi i f#-mol, op. 28, ‘Sonate écossaise' (1833)
Pause
Frédéric Chopin (1810-1849): Fantasi i f-mol, op. 49 (1841)
Aleksandr Skrjabin (1872-1915): Fantasi i h-mol, op. 28 (1901)
Alfred Schnittke (1934-1998): Improvisation og Fuga, op. 38 (1965)
Fem forskellige tasteinstrumenter på én og samme aften. Det kan du glæde dig til at opleve, når pianisten Alexander Melnikov gæster Dronningesalen og har hele fem forskellige instrumenter med sig på scenen.
Melnikovs interesse for at spille værkerne på det historisk rigtige instrument har ført til programmet Many Pianos, og konceptet giver en idé om værkernes oprindelige lyd, komponistens udgangspunkt og et indblik i klaverkonstruktionens rivende udvikling.
Sidst han besøgte Dronningesalen sammen med violinist Isabelle Faust i efteråret 2024 kvitterede Politiken med seks hjerter. Denne aften er Melnikov på soloklaver.
Medvirkende
Alexander Melnikov
Pianisten Alexander Melnikov (RU) er uddannet fra konservatoriet i Moskva. Han er kendt for sine særlige musikalske og programmatiske beslutninger, og har tidligt i sin karriere udviklet interessen for musikkens historiske kontekst, både spilleteknisk og instrumentalt. Melnikov spiller ofte med distingverede ensembler som blandt andre Freiburger Barockorchester, Musica Aeterna og Akademie für Alte Musik Berlin.
En del af serien Pianister i Diamanten

Foto: Laura Stamer
En håndfuld gange årligt lader vi tidens bedste pianister få fingrene i Diamantens koncert-flygel til en solokoncert.
Arrangementet er en del af serien Pianister i Diamanten.
Pianister i Diamanten er støttet af Beckett-Fonden.