Modefotografi - Fryd Frydendahl i samtale med Chris Pedersen
Samtale om modefotografiet dengang og i dag med fotograf Fryd Frydendahl og journalist Chris Pedersen.
Modefotografiet indgår i udstillingerne Kameraet og os og Lee Miller, og fænomenet er meget mere end billeder af tøj. Det får os til at drømme om at være en anden, at ligne en model og bo i et glamourøst univers med det nyeste nye.
I dag kan modefotografiet også ironisere over sig selv, mime hverdagen eller ligefrem vise skyggesider frem. Men konventionerne for skønhed er stadig snævre.
Redaktør og journalist Chris Pedersen taler med fotograf og leder på fotoskolen Fatamorgana, Fryd Frydendahl, om modefotografiet.
Efter arrangementet er udstillingerne åbne for publikum.