Klassikerne med Klaus Rothstein: Amalie Skram
KUN FOR ÅRSKORTHOLDERE – I foredragsserien med Klaus Rothstein kaster Diamantklubben begejstrede blikke på klassiske værker fra litteraturhistorien, som er værd at huske og genlæse.
Klassikerne er Diamantklubbens nye foredragsserie, hvor litteraturkritiker og forfatter Klaus Rothstein tager os med på en rejse ind i nogle af Danmarks største skønlitterære værker. Hvert foredrag bliver illustreret med arkivfotos, originale manuskripter og lignende fra bibliotekets samlinger, så vi får helt nye blikke ind i litteraturhistorien.
Denne gang dykker vi ned i Amalie Skrams forfatterskab.
Amalie Skram
Der er noget uimodståeligt vildt og styrvoltisk over Amalie Skram (1846-1905), der skønt født og opvokset i Norge, insisterede på, at der på hendes grav skulle stå, at hun var dansk borger, dansk undersåt og dansk forfatter.
Hun giftede sig til sit efternavn i ægteskabet med den danske forfatter Erik Skram, som var en af det moderne gennembruds mænd i kredsen omkring Georg Brandes. Da hun selv brød igennem, var hun mere radikal og kompromisløs, end de toneangivende mænd, der dominerede samfundet. Med sine romaner kastede hun sig hovedkulds ind i sædelighedsfejden om kvinder, ægteskab og seksualitet, og med romanen Professor Hieronimus (1895) trak hun tæppet væk under professor Knud Pontoppidan, der havde behandlet hende på Kommunehospitalets psykiatriske afdeling. Den roman ændrede både offentlighedens og politikernes syn på samfundets behandling af psykisk syge.
Amalie Skrams forfatterperson bliver ved med at fascinere, og på årenes afstand er hun så aktuel som nogensinde i en tid, hvor litteraturen igen er dybt optaget af kvinderoller, moderskab og psykiatri.
Hun er ikke til at komme udenom i Diamantklubbens klassikerserie, hvor vi bl.a. skal se på manuskriptet til Professor Hieronymus i forfatterens egenhændige håndskrift.
