Julekoncert - Camerata Øresund og Fieri Consort
Barokensemblet Camerata Øresund er traditionen tro tilbage med årets store julekoncert.
Program
Christoph Graupner (1683-1760)
- Ouverture i H-dur GWV 479
- Jauchze, du Tochter Zion, GWV1101/24
- Wie bald hast du gelitten, GWV 1109/14
Pause
- Koncert for to violiner i g-mol, GWV 334
- Solister: Tinne Albrectsen og Alison Luthmers
- Schuldige sie Gott dass sie fallen, GWV 1106/50
Til årets julekoncert består programmet af et udvalg af Christoph Graupners julekantater, der opføres i samarbejde med det britiske vokalensemble Fieri Consort, hvis kendetegn er at kombinere teknisk præcision med teatralske optrædener. Koret er specialister i det 16. og 17. århundredes italienske repertoire.
Camerata Øresund og Fieri Consort mødtes for første gang i sommeren 2019, hvor de sammen blev enige om at arrangere vokalmusik af komponister, der som Graupner ikke bliver opført ofte.
Graupner er en af barokkens glemte stjerner. Koncertens udvalg af hans julekantater viser en overgang fra barokken til en mere galant stil med en interessant sameksistens af konservative og progressive elementer.
Camerata Øresund
Camerata Øresund består, som navnet antyder, af musikere boende på begge sider af Øresund. Camerata Øresund blev stiftet i 2010 af Peter Spisšký, og siden da er ensemblet vokset til at blive et af regionens mest fremtrædende barokensembler. Ensemblet udgør en sjælden platform for unge talentfulde musikere og sangere. Dans, entusiasme og interaktion er essentielle elementer for ensemblets fortolkninger og formidling af musikken. Med sin dynamiske og levende spillestil puster de nyt liv i barokkens repertoire og udfordrer gængse normer inden for klassisk musik.
Jul i Salon
Kom i julestemning inden koncerten med Camerata Øresund.
Menu:
- Æbleskiver, klejner og julekager.
- Hvid gløgg med æble, rosiner og hasselnødder.
- Rød gløgg u. alkohol med hyldebær, appelsin og kanel.
Drikkevarer og kager købes i baren på dagen.