Billede af Lene Adler Petersen-aktion
Fra aktionen 'Den kvindelige Kristus' (1969)

Foto: Lene Adler Petersen

Invitation: Åbning af fotoudstillingen Lene Adler Petersen – Rummet og Tingene

Fri entré! Kom med til en helt særlig eftermiddag, når vi åbner udstillingen ’Rummet og Tingene’ med Lene Adler Petersen, en af Danmarks mest markante feministiske kunstnere.

Program

  • Velkomst ved Det Kgl. Biblioteks vicedirektør for kulturarv Søren Bitsch Christensen
  • Introduktion ved kurator Charlotte Præstegaard Schwartz
  • Let forfriskning i Atriet
  • Besøg i udstillingen

Lene Adler har siden slutningen af 1960’erne været en af de mest fremtrædende skikkelser i dansk samtidskunst og kvindebevægelse.

Udstillingen Rummet og Tingene giver et hidtil uset blik ind i Adler Petersens imponerende skaberværk og dykker ned i hendes banebrydende karriere fra slutningen af 1960’erne og frem. Med fokus på hendes eksperimenterende arbejde med fotografi, film og tekst, fremhæver udstillingen centrale værker som for eksempel Dagbog fra mørkekammeret på Eks-Skolens Trykkeri (1974), Opsatser (1976) og det ikoniske samarbejde med Bjørn Nørgaard, Den kvindelige Kristus (1969), hvor hun nøgen og med et kors i hånden vandrede gennem Københavns Børs. En feministisk aktion, der stadig står som en af de mest markante i dansk kunsthistorie.

Udstillingen markerer Adler Petersens enestående rolle i dansk kunst og kvindekamp og samler et stort udvalg af værker fra hendes lange karriere.

Læs mere om udstillingen

Udstillingen er støttet af Det Obelske Familiefond og Statens Kunstfond.

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.

Aktuelle og kommende udstillinger

portrætværk af Lene Adler Petersen
Ikke i salg endnu
Fra:
Udstilling

Lene Adler Petersen – Rummet og Tingene

Oplev en af Danmarks mest markante feministiske kunstnere, hvis enestående univers undersøger hjemmet som feministisk kampplads fuld af skønhed, frihed og revolutionær handling.

Den Sorte Diamant, Udstilling 
Årets Pressefoto 2023
Ikke i salg endnu
Fra:
Udstilling

Årets Pressefoto 2024

Oplev udstillingen Årets Pressefoto, der præsenterer dramatiske, morsomme og mindeværdige øjeblikke fra 2024 – fanget af nogen af landets dygtigste pressefotografer.

Den Sorte Diamant, Udstilling 
Billede fra Årets Bedste Bogarbejde
Fra:
Udstilling

Årets Bedste Bogarbejde 2024

Oplev det seneste års fineste boghåndværk på Kirkebybroen, i denne gratis udstilling, hvor vi hylder bogbinderkunsten og -håndværket.

Den Sorte Diamant