Portrætfoto af Alison Taylor taget udendørs med blå himmel og træer i baggrunden.
Afholdt
Professor i etik på New York University Stern School of Business.

Foto: Ophav ukendt

International Samfundsscene: Alison Taylor (US)

Fra kortsigtet profitjagt til bæredygtig ansvarlighed. Mød professor på New York University Alison Taylor til en samtale om etik som afgørende for virksomheders succes i fremtidens globale markeder.

En ny æra for erhvervslivet

Med sin dybe indsigt i global etik og bæredygtighed giver Taylor kvalificerede svar på, hvordan klimakrise, sociale uligheder og øgede krav til ansvarlighed kan skabe en ny æra for erhvervslivet – en transformation, der allerede er i gang.

I sin nyeste bog Higher Ground argumenterer Taylor for, at vi står på tærsklen til en ny standard for forretningsstrategi. I de nye strategier bliver samspillet mellem bæredygtighed og etisk lederskab nøglen til langsigtet værdiskabelse. Ifølge Taylor skal virksomhederne fokusere strategisk – også når det kommer til deres indsatser indenfor ESG-områderne.

Når hun til november gæster Den Sorte Diamant, kan du høre mere om Taylors plan for, hvordan virksomheder kan tage ansvar og samtidig trives i en verden med et tiltagende globalt kompleksitetsniveau og stigende forventninger fra offentligheden.

En verden i forandring

Taylor ser positivt på fremtiden. Gennem årtiers erfaring har hun set, hvordan virksomheder, der tør tage de etiske udfordringer op, ikke bare overlever, men trives i en verden i forandring. Til november vil hun dele sine strategier og visioner for fremtidens virksomheder fra scenen i Dronningesalen.

Medvirkende

Alison Taylor

Alison Taylor er Clinical Associate Professor ved NYU Stern School of Business og tidligere administrerende direktør for Ethical Systems. Hun har brugt de sidste to årtier på at rådgive multinationale virksomheder om risikostyring, anti-korruption, bæredygtighed, menneskerettigheder, kultur og adfærd, interessentinddragelse, ESG samt etik og compliance. Hendes første bog, Higher Ground, er blevet fremhævet på Financial Times' liste over bedste sommerlæsning i 2024.

En del af serien International Samfundsscene

Foto af publikum i Dronningesalen

Foto: Malthe Ivarsson Det Kgl. Bibliotek

Det Kgl. Biblioteks arrangementsrække om økonomi, politik, filosofi og ledelse.

På International Samfundsscene adresserer Det Kgl. Bibliotek verdens tilstand og sætter de filosofiske og dannelsesmæssige spørgsmål i relation til lederskab og udvikling i bred forstand på dagsordenen.

Se flere arrangementer i serien

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.

Flere lignende arrangementer