Billede af Monika Fagerholm, Kamilla Löfström og Morten Burian
Afholdt

Foto: Det Kgl. Bibliotek

International Forfatterscene: Monika Fagerholm (FI) i samtale med Kamilla Löfström

Vold, klasse og knust uskyld står centralt i Monika Fagerholms forfatterskab. Det er gennem de linser, at hun skriver samfundssatire, der er lige dele forstyrrende og formfuldendt.

Vinder af Nordisk Råds litteraturpris 2020

StjerneStjerneStjerneStjerneStjerne

“Monika Fagerholm skriver en sprængt og suggestiv prosa om overgrebet på en pige og drabet på sandheden” – 5 stjerner, Kristeligt Dagblad 

 

“Monika Fagerholm er nådesløs i sin afdækning af menneskers hykleri samtidig med, at hun skriver indsigtsfuldt” – 5 hjerter, Politiken.  

 

“Monika Fagerholms roman er et stilistisk mesterstykke i en lige så mesterlig oversættelse ved Pia Juul” – Information

Finsk-svenske Monika Fagerholm blev i 2020 tildelt Nordisk Råds litteraturpris for romanen Hvem slog Bambi ihjel? Juryen skrev blandt andet, at Fagerholm skriver lige dele “stiliseret moralitet” og “knivskarp samfundssatire” og gør det med en “rasende energi.”  

Denne aften kan du blive meget klogere på både bogen og dens tematikker, når Fagerholm mødes i en samtale med litteraturkritiker og -anmelder Kamilla Löfström.

Undervejs vil skuespiller Morten Burian, kendt fra bl.a. Herrens veje og Bedrag, læse op fra værket undervejs.

Vold og uskyld 

Når Fagerholm vælger at lade f.eks. en brutal gruppevoldtægt eller et mord stå centralt i sine bøger, er det ikke fordi, at hun er interesseret i volden i sig selv. Hendes interesse er i måden, hvorpå voldshandlinger forgrener sig ud i samfundet og bliver et brud med status quo. Hvad sker der, når medierne får nys om hændelsen? Når rygterne begynder at sprede sig i offentligheden?  

Fagerholm skriver Nordic Noir med øje for sproget i stedet for kriminaliteten, og der ligger altid en råddenskab lige under overfladen i de ellers blankpolerede samfund, hun beskriver, der er klar til at vælte frem, så snart en lille revne i facaden dukker op.  

Klasse og køn 

Fagerholms satire er rettet mod millionærer og magtmænd, fraværende fædre og kolde karrierekvinder. Med et knivskarpt blik og et poetisk sprog italesætter Fagerholm de køns- og klasseskel, der skærer sig ned gennem samfundet, og som dem ved magten vil gøre alt for at opretholde eller skjule.  

Hendes to seneste romaner på dansk Hvem slog Bambi ihjel? og Lola omvendt ser begge på, hvad der sker, når samfundets fortællinger om kvinder, overgreb og galskab får et publikum. Fagerholm udtalte i forbindelse med at hun modtog Nordisk Råds litteraturpris i 2020 til Dagbladet Information:  

Medvirkende 

Monika Fagerholm 

Monika Fagerholm er en af Finlands væsentligste nulevende forfattere. Hun fik sit gennembrud med romanen Skønne kvinder ved vandet og modtog i 2020 Nordisk Råds litteraturpris for bogen Hvem slog Bambi ihjel?.

Kamilla Löfström 

Kamilla Löfström er litteraturkritiker og –anmelder ved Dagbladet Information, ekstern lektor ved København Universitets Institut for Kunst- og Kulturvidenskab og har beskæftiget sig dybdegående med Fagerholms forfatterskab.  

Morten Burian

Morten Burian er uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 2000. Han er bl.a. kendt for roller i tv-serierne Herrens Veje, Bedrag og Dicte. Han har også medvirket i teaterforestillinger på bl.a. Det Kgl. Teater, Husets Teater og Aalborg Teater.

DM – akademisk fagforening og Magistrenes A-kasse er samarbejdspartner og sponsor for Students Only!

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.