International Forfatterscene: Jan-Werner Müller (DE) i samtale med Rune Lykkeberg
Mød Jan-Werner Müller på International Forfatterscene til i en samtale om demokrati, populisme og om, hvordan vi skal acceptere uvisheden som en grundsøjle i vores demokrati.
Jan-Werner Müller er noget af det tætteste vi i dag kommer på en idéhistorisk superstjerne, og til juni kan han opleves i en talk om de kræfter, der vrider vores demokrati frem og tilbage.
Vi ved, at demokratiet er i fare, men ved vi, hvad det er?
Budskabet i Müllers seneste bog, Demokratiet styrer (2021), er klart: Demokratiet er udfordret, men det er hverken forældet eller umuligt. Og for at kunne gå nye veje, må vi først vende tilbage til begyndelsen. Derfor vil Müller i Den Sorte Diamant trevle op i demokratiets fundament og fremhæve de grundprincipper, der skal føre os videre i historien.
Nogle af de grundprincipper springer naturligt frem for vores indre blik, når vi tænker på demokratiet – lighed og frihed - men også uvisheden er essentiel, skriver Müller. Det er uvisheden, der skaber dynamik, og det er uvisheden, der skaber forandring. Og så er det uvisheden, der står i direkte modsætning til de autoritære styres stålfaste fastlåshed og forudsigelighed.
Medvirkende
Jan-Werner Müller
Jan-Werner Müller er tysk idéhistorisk superstjerne og professor i politisk teori på Princeton University, der har talt for fulde huse de forrige gange, han har gæstet Den Sorte Diamant. Han er en af Europas førende intellektuelle og forfatter til en lang række politiske og idéhistoriske bøger, senest Kampen om demokratiet (2018) og Hvad er Populisme? (2016). Han skriver regelmæssigt for publikationer som The New York Times, Le Monde og The London Review of Books.
Rune Lykkeberg
Rune Lykkeberg er uddannet i litteraturvidenskab og filosofi fra Københavns Universitet og har en lang journalistisk karriere bag sig. Siden 2016 har han fungeret som chefredaktør for Dagbladet Information.
DM&MA er samarbejdspartner og sponsor for Students Only!