Billede af Carl Frode Tiller og Martin Glaz Serup
Afholdt

Foto: Det Kgl. Bibliotek

International Forfatterscene: Carl Frode Tiller (NO) i samtale med Martin Glaz Serup

Til februar kan du opleve den anmelderroste norske forfatter Carl Frode Tiller til en samtale om identitet, social arv og komplekse menneskelige relationer.

Identitet, samhørighed og sorg

Carl Frode Tiller er en af de vigtigste skandinaviske samtidsforfattere. Når han går på scenen i februar, er det til en samtale om hans forfatterskab, blandt andet hans seneste roman, Flugt, der netop er udkommer på dansk. Romanen er en udforskning af sorg og forholdet mellem de levende og døde. Det er historien om tabet af et barn, det, der binder forældrene sammen, og de konstante forskydninger i menneskers relationer.  

I Flugt oplever læseren, som i resten af Tillers forfatterskab, hvordan han mesterligt sammenfletter handlinger, motiver og intentioner. Alt det svære, der normalt står i baggrunden, bliver hos Tiller sat i fokus.  

Når Carl Frode Tiller går på scenen i Dronningesalen vil han tale om sit forfatterskab, om at lege med form og sprog, om mennesker på følelsesmæssigt dybt vand og om at lære sig selv at kende gennem det at skrive.  

Medvirkende

Carl Frode Tiller

Carl Frode Tiller debuterede i 2001 med romanen Skråninga (Skrænten, 2004). Siden da har han udgivet flere romaner, skuespil, langdigte og noveller. For sin store gennembrudstrilogi, Indkredsningen, modtog han både Brangeprisen, Kritikerprisen og EU's litteraturpris. Flugt (2021) er hans seneste roman, som i starten af 2023 blev oversat til dansk.

Martin Glaz Serup  

Martin Glaz Serup er digter, underviser, forfatter og redaktør. Han har en ph.d. i litteraturvidenskab og moderne kultur fra Københavns Universitet. I 2006 modtog Serup Michael Strunge-prisen, og i 2008 fik han Københavns Universitets Guldmedalje for afhandlingen ”Poesi og relationel æstetik”.

DM – akademisk fagforening og Magistrenes A-kasse er samarbejdspartner og sponsor for Students Only!

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.
Læsende til læsesalon
Kl.:
Talkscene, Andet

Læsesalon 1:4

Ssshhh... nu er det læsetid. Så sluk telefonen, find din bedste bog frem og nyd en rolig stund til litterær fordybelse i bibliotekets smukkeste omgivelser, Gammel Læsesal.

Den Sorte Diamant, Gammel Læsesal