Yesterday's Sandwich af Boris Mikhailov

Foto: © Boris Mikhailov, VG Bild-Kunst, Bonn

Fototalk om Boris Mikhailov i udstillingen Ukrainian Diary

Bliv klogere på Boris Mikhailov og ‘Kharkiv School of Photography’ med ph.d.-studerende og Mikhailov-ekspert Olena Chervonik.

Om Kharkiv School of Photography

I starten af 1970erne etablerede Mikhailov sammen med en gruppe af sine venner et kollektiv for eksperimenterende fotografi, der senere blev til Kharkiv School of Photography. Snarere end at være en egentlig skole var der tale om en fælles søgen efter et visuelt sprog for et kunstfotografi, der blev foldet ud gennem samtale og fælles kunstnerisk refleksion i uformelle møder. Gruppen benyttede sig af manipulation af det fotografiske billede, collageteknikker og håndkolorering. De udstillede blot én gang, det var i 1983 og udstillingen blev lukket af det kommunistiske styre på åbningsdagen. Mikhailov fungererede som gruppens uformelle leder, og sammen har de haft stor indflydelse på fotografiets kunstneriske udbredelse i Ukraine. Flere yngre generationer har ladet sig inspirere af æstetikken i Kharkiv School of Photography, der stadig eksisterer i dag. 

En af de mest kendte nutidige ukrainske kunstnere, Boris Mikhailov, startede sin kunstneriske karriere som deltager i et uformelt fotografisk fællesskab, som opstod i Kharkiv i midten af 1960erne. Hvad der startede med møder i en regional fotoklub udviklede sig til et kunstkollektiv kaldet ”Vremia” (der betyder ‘tid’), som otte af medlemmerne startede for at dyrke og fremvise en klar ikke-Sovjetisk tilgang til visuel kultur. Mikhailov blev den indiskutable leder af gruppen, og dens primære innovator, og han har skubbet det fotografiske medium udover den Sovjetiske æstetik og ideologi. 

Med et særligt fokus på Mikhailovs bidrag vil denne talk fortælle historien om Kharkiv School of Photography og dens subversive modstand mod dogmerne fra den Sovjetiske realistiske kunst.  

Arrangementerne i udstillingen er skabt i tæt samarbejde med kurator Kateryna Stukalova.  

Om Olena Chervonik

Olena Chervonik er Ph.d.-studerende i Kunsthistorie ved Oxford Universitet og skriver sin afhandling om fotografiets tidlige historie. Samtidig arbejder Chervonik på Museum of Kharkiv School of Photography (MOKSOP) som kurator, akademisk redaktør og oversætter af serierne om fotografiets historie og fotografisk teori. Chervonik har en kandidatgrad i kunsthistorie fra Institute of Fine Arts i New York og en ABD (”all but dissertation”) i slaviske sprog og litteratur og kunsthistorie fra Kansas Universitet. 

Chervonik har tidligere arbejdet som kurator for nutidig kunst i flere institutioner, inklusiv Philadelphia Museum of Art (USA), Izolyatsia. Platform for Cultural Initiatives (Donetsk, Ukraine), Videonale. Festival of Video Art in Kunstmuseum Bonn (Germany) og Spencer Museum of Art i Kansas (USA). 

Billede af Olena Chervonik

Foto: Mina Sorvino

Læs mere om udstillingen

Flere arrangementer