Efterårsferie for børn
Besøg bibliotekets kreative værksted i efterårsferien, hvor du kan lave din egen gaming gadget eller spil dig igennem udstillingen i spillet Alt på spil - computerspillets sygt farlige historie.
Vi skal være kreative og lave farverige og finurlige 2D modeller i mosgummi. Tag dine søskende, venner og voksne med og gør din indre kunstner klar til kreativ efterårsferie i Den Sorte Diamant.
Besøg også udstillingen #DKgame og gå på opdagelse i de danske computerspils historie. Prøv at spille computerspil fra fem årtier og spil dig igennem udstillingen med appen Useuum i spillet Alt på spil - computerspillets sygt farlige historie.
Det kreative værksted er en gratis oplevelse for hele familien, og anbefales til børn i alderen 6-12 sammen med deres voksne.
Spil dig igennem udstillingen
Computerspil hører ikke hjemme på Det Kgl. Bibliotek. Eller gør de? Download app-spillet Alt på spil - Computerspillenes sygt farlige historie, og mød den kunstige intelligens Chit Chat. Chit Chat forsøger at overbevise om, at spil er skadelige. Giver du den kunstige intelligens ret, eller lukker du ham ned?
Download app'en Useeum og find spillet gratis til iPhone og Android.
Projektet er støttet af Nordea Fonden.