Diotima Kvartetten (FR) (3:3)

Et godt sted at starte...

...er Brahms’ anden strygekvartet. Er man ny rejsende i den klassiske musiks verden, så kom med her i en gribende og følelsesfuld musik. Værket er dedikeret til en af Brahms’ venner, hvis motto var frei, aber einsam, altså "fri, men ensom". Brahms ændrede det til frei, aber froh, altså ”fri, men glad”. Begge mottoer indgår i strygekvartetten med tonerne F, A, E og F, A, F, og frei, aber froh-motivet indgår igen i hans tredje symfoni fra 1883; glæden overvandt altså i sidste ende ensomheden – Brahms har ”talt”! Og det er romantik, så det batter.  

At lytte til musik

Da finske Kaija Saariaho i 2011 fik Léonie Sonnings Musikpris lød det blandt andet i motiveringen, at Saariaho skaber værker af eminent originalitet, stor skønhed og intens kommunikativ kraft. Hendes musik kan ved første lyt virke lidt svær tilgængelig, men hendes egen tilgang til at lytte kan hjælpe til at åbne døre til lytteoplevelser: Hun mener, at man skal gøre sig fri af sine forventninger om, hvordan musik bør lyde; ikke forsøge at ”forstå den”, men i stedet hengive sig til musikken for at åbne sig for de indtryk og stemninger, som den sætter i én.  

Et strejf af blues fra Østrig: Out of the bluest blue

Er det seneste resultat af bibliotekets samarbejde med Diotima Kvartetten. Thomas Larchers kvartet er bestilt af Den Sorte Diamant, Elbphilharmonie Hamburg, Philharmonie de Paris og Wigmore Hall. Det hele starter med en stor c-dur klang – og bliver så gradvist mere og mere ”blå”, måske ikke som en ”jazzet” blues, men længere og længere væk fra den rene c-dur klang – og altså, det er ikke tilfældigt, at der er referencer til en ”blues”.

En bulderbasse fra romantikken møder H.C. Andersen

Men mere om Johannes Brahms. Han var ikke et menneske, der krøb langs panelerne, han delte ud både af sine tanker og sine talenter. Brahms’ møde med det københavnske kulturliv – i det meget kølige kølvand på, at danskerne måtte afstå sønderjysk land til tyskerne – gik mildest talt skævt. Blandt dem, han med sin bramfri væremåde kom til at støde, var vores egen H.C. Andersen, der forevigede komponistens uforskammethed i sin dagbog. Brahms havde nemlig været så fræk at sige, at Thorvaldsens Museum havde været bedre placeret i Berlin! Danskerne kvitterede for denne bemærkning med et smædedigt på forsiden af dagbladet Telegrafen (1868), hvor det blandt andet lyder: Vi hædred hans Fingre, vi hædred hans Aand, vi jubled, trak paa de Glacerte, han spotted vort Land til Gunst for Berlin, vi taalte ham, fromme, blaserte. Så var han sat på plads!

Minder

Og mere om Kaija Saariaho, der nu selv ikke er her mere i fysisk forstand. Hendes Terra memoria er dedikeret til alle dem, som er gået bort. Værket er komponeret, så det udformer sig som det at mindes en afdød. Den afdøde er uforanderlig, men vores minder om dem forandres livet igennem, nogle går tabt, nogle bliver slørede, mens nogle forbliver klokkeklare. Ligeledes er Terra memoria skrevet så elementer af musikken hele tiden forandrer sig og forgår, mens enkelte elementer varer ved til det sidste. Værket er ganske vist dedikeret til de afdøde, men det er ikke mindst et værk for alle os, som mindes dem, vi har mistet.

Medvirkende

Diotima Kvartetten:
Yun-Peng Zhao, violin
Léo Marillier, violin
Franck Chevalier, bratsch
Alexis Descharmes, cello