Concerto Copenhagen på scenen med deres instrumenter
Afholdt
Hør Concerto Copenhagen fortolke H. C. Lumbyes populære musik.

Foto: Jesper Egelund

Concerto Copenhagen og H.C. Lumbyes tidlige musik

Concerto Copenhagen genskaber den legendariske Lumbyes tidlige musik fra starten af 1840’erne.

Med musikere fra både militæret og Det Kongelige Teater samlede H. C. Lumbye et orkester, som indeholdt instrumenter og traditioner fra begge verdener.

Hans Christian Lumbye er også kendt som ”Nordens Strauss”. Født i 1810’s København startede han sin musikalske karriere tidligt. Først som trompetist i det danske militær og violinist i et mindre underholdningsorkester.

I 1839 hørte Lumbye en koncert med et orkester fra Steiermark, som spillede musik af blandt andre Joseph Lanner og Johann Strauss. Inspireret af denne koncert, samlede Lumbye sit eget orkester, som spillede Lumbyes egne kompositioner - hans bud på Lanner og Strauss´ genre. Man fristes til at sige, at resten er historie.

Lumbyes orkester blev hurtigt meget populært og var det store trækplaster ved Tivolis indvielse i 1843. Selv den dag i dag er Lumbyes musik en del af Tivoli.

Program

H.C. Lumbye: Sølv-Bryllups Vals
H.C. Lumbye: Andante Cantabile & Tarantella
J. Strauss: Champagnier-Walzer, opus 14
J. Lanner: Die Mozartisten, opus 196

 

Pause

 

H.C. Lumbye: Bellmans fest på Djurgården
H.C. Lumbye: Echo fra de gamle Guder på Tivoli Øen
H.C. Lumbye: Figaro Vals
H.C. Lumbye: Tivolis Bazaar Tsching-Tsching Polka
H.C. Lumbye: Champagne-Galop

Til middag med kunstneren

Efter Concerto Copenhagens koncert kan du deltage i en langbordsmiddag i Salon – sammen med kunstnerne fra scenen.

To-retters efterårsmenu:

  • Pocheret torsk, græskar, selleripure, jordskokker, rødbede og gedeost
  • Surdejsbrød og pisket smør
  • Is på æble, vaniljecreme, tørret æble, karamel.

Inkl. vin/drikkevarer 395 kr. pr. person. Kan købes via billetlugen.dk

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.

Oplev også