Concerto Copenhagen: Kosmopolitten Muffats harmoniske hyldest til Europa
Barokorkesteret Concerto Copenhagen opfører kosmopolitten Georg Muffats harmoniske hyldest til Europa.
Komponisten Georg Muffat voksede op i 1650'erne i grænseområdet Alsace i en tid præget af konflikter og krig i Europa. På trods af stridighederne forblev Muffat kosmopolit og fredselsker – i forordet til en af sine udgivelser skriver han: "Når jeg blander franske toner med italienske og tyske, er det ikke for at anspore til krig og konflikt, men snarere som et forspil til harmoni og fred landene imellem".
Som ingen andre på sin tid formåede Muffat at forbinde sin tyske identitet, sin franske uddannelse og inspirationen fra det italienske i en forenet musikalsk stil, der gjorde ham til en særegen og enestående komponist.
Concerto Copenhagen og Lars Ulrik Mortensen har altid haft et helt særligt forhold til Muffats musik, og i august 2020 indspillede de Muffats hovedværk Armonico Tributo – harmonisk hyldest. Denne koncert markerer udgivelsen af albummet.
Program
Georg Muffat, Armonico Tributo:
Sonata I i D-dur
Sonata II i g-mol
Sonata III i A-dur
Pause
Sonata IV i e-mol
Sonata V i G-dur
Koncertens varighed er ca. 1 time og 45 min. Inkl. pause
Medvirkende
Concerto Copenhagen
Lars Ulrik Mortensen – musikalsk ledelse
Til middag med kunstneren
Fortsæt aften med langbordsmiddag kl. 18. Kom til middag med kunstneren og nyd en to-retters forårsmenu inkl. vin i Salon. 395 kr. pr. person. Bestil sammen med din koncertbillet via billetlinket.