Concerto Copenhagen fotograferet i Den Sorte Diamant
Afholdt
Concerto Copenhagen i Diamanten.

Foto: Mathias Lovgreen

Concerto Copenhagen: Dronning Kristina – den rebelske dronning og muse

Oplev italiensk musik inspireret af svenske dronning Kristina, der i 1656 grundlagde akademiet Arcadia i Rom.

Program

Arcangelo Corelli (1653-1713): Trio-sonate op. 1 nr. 8, concerto grosso, op. 6 nr. 1

Alessandro Scarlatti (1660-1725): Koncert nr. 4 i g-mol

Alessandro Scarlatti: Ouverture til Giuditta,

Alessandro Scarlatti: Cellosonate nr. 3

Bernardo Pasquini (1637-1710): Ouverture til “La sete de Christo”

Bernardo Pasquini: Sinfonia a quatro

Bernardo Pasquini: Toccata con lo scherzo del cucco

Alessandro Stradella (1643-1682): Sinfonia i D-dur

Alessandro Stradella: Sinfonia fra “Qual prodigio è ch’io miri?”

Mange komponister var en del af Kristinas akademi, bl.a. Scarlatti, Corelli, Stradella og Pasquini – alle komponister, hvis musik den dag i dag står som noget af det mest nyskabende fra den italienske barok.

Historien om den svenske dronning Kristina (1626-1689) er en Netflix-serie værdig - foruden en prominent plads i musikhistorien. Hendes far, kong Gustav 2. Adolf, faldt i 30-årskrigen i 1632, og selv om Kristina kun var seks år gammel, fik hun allerede dengang titlen som Dronning af Sverige. Som regent var hun dybt respekteret for sine politiske evner og anerkendt for sit vid. Men som kun 28-årig abdicerede hun fra tronen, konverterede til katolicismen (trods hendes far havde været kendt som “protestanternes redningsmand”), forlod Sverige og rejste til Italien, hvor hun blev modtaget som heltinde og båret på en guldstol igennem Roms gader.

Denne koncert favner historien om dronning Kristina og hendes utroligt dramatiske liv med den fantastiske musik, hun inspirerede de nyskabende barokkomponister til. 

Medvirkende

Concerto Copenhagen

Musikalsk ledelse: Lars Ulrik Mortensen

Til middag med kunstneren

Fuldend din musikalske oplevelse i Den Sorte Diamant med en langbordsmiddag efter koncerten sammen med musikerne fra scenen. Madkartoteket og Salon byder på en 2-retters middag med udgangspunkt i sæsonens råvarer. Bestil plads ved bordet, når du køber din billet.

 

Hovedret

  • Bagt torsk med jordskokker, jordskokkechips, selleripuré & sauce bordelaise
  • Kartofler vendt i dildolie & knasende rug
  • Grillede persillerødder vendt med persillepesto
  • Grønkålssalat med æbler & sennepsvinaigrette

Dessert

  • Citronfromage med vaniljecreme, saltet citron & marengs

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.

Oplev også