De medvirkende til Bibliotekshaven LIVE
Afholdt
Det Kgl. Biblioteks populære sommerscene er tilbage.

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Bibliotekshaven LIVE: Luka Holmegaard, Goss, Gry Jexen og Andreas Jebro

Vi fejrer den åbne, frisindede by København i den historiske bibliotekshaven med musik, statements og ny poesi.

Det Kgl. Biblioteks succesfulde sommerscene Bibliotekshaven LIVE vender tilbage med masser af musik, poesi og performance. Over tre sensommer-torsdage fra slut august til start september kan du møde skuespillere, digtere, talere og musikere på Det Kgl. Biblioteks populære sommerscene. Køb forfriskninger undervejs i caféens pop-up-bar, og medbring gerne dit eget picnic-tæppe eller campingstol til at sidde på. 

Netop åbenheden og frisindet er over de sidste mange årtier blevet et vartegn og symbol for vores by, og det er netop det københavnske frisind som atter bliver overskriften for de optrædende kunstnere, digtere, musikere og talere, man kan møde i haven.

Igen i år har Det Kgl. Bibliotek taget initiativ til at få skrevet ny dansk lyrik som respons til den københavnske virkelighed nu og her. Denne eftermiddag kan du møde forfatter Luka Holmegaard, historiker og forfatter Gry Jexen, popkunstner Goss og skuespiller Andreas Jebro.

Luka Holmegaard

Luka Holmegaard (født 1990) non-binær dansk forfatter uddannet fra Forfatterskolen, som i 2015 debuterede med romanen EMMA EMMA og har siden udsendt den anmelderroste roman Graceland (2017), som blandt andet blev nomineret til Politikens Litteraturpris. Holmegaard har bidraget til forskellige tidsskrifter, udgivet en række essays og et radiodrama hos AKT1. I februar 2020 var Luka Holmegaard aktuel med bogen LOOK, der er nomineret til Politikens Litteraturpris 2020.

Gry Jexen 

Gry Jexen er historiker, forfatter og podcastvært, hun har stået bag den populære bog, Kvinde Kend Din Historie. Gry Jexen arbejder for at skrive kvinderne ind i historien på en positiv og moderne måde. Det gør hun blandt andet som podcastvært og på hendes Instagramprofil, begge med navnet Kvinde kend din historie. I hendes formidling arbejder Gry Jexen på at bryde grænser for hvor og hvordan historie kan formidles.

Goss

Mads Damsgaard Kristiansen (tidligere Reptile Youth) har med soloprojektet Goss åbnet et nyt kapitel efter at Goss i slutningen af 2020 udgav det ekstremt anmelderroste debutalbum Group Therapy, der med Soundvenues ord ”bør cementere ham som en af de mest spændende popkunstnere i Danmark”. Goss har siden 2017 været på en rejse, der har budt på udsolgte koncerter, en europæisk support tour for verdensstjernen Mura Masa og ikke mindst optrædener på bl.a. Roskilde Festival, Heartland Festival m.fl. På det seneste album I Feel Like Planet Earth bygger han videre på countrypoppen – denne gang med et tekstunivers, der kredser om både hans egen og planetens ustabile tilstand.

Andreas Jebro

Andreas Jebro er uddannet fra skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 2007. Fast ansat ved Aarhus teater 2007 - 2011. Fast ansat ved Aalborg teater 2011 - 2015. Har medvirket i mere end 50 forestillinger siden endt uddannelse. I 2014 vandt han Årets Reumert som Årets mandlige birolle for sin rolle i komedien Den spanske flue på Aalborg teater. I 2017 vandt han Årets mandlige hovedrolle for sin rolle i Christian Lollikes genfortolkning af Erasmus Montanus på Aarhus teater og Sort/Hvid. 

Arrangementet er støttet af

Modtag nyt fra Den Sorte Diamant

I vores nyhedsbrev fortæller vi om nye arrangementer og kommende højdepunkter, som du ikke vil misse! Nyhedsbrevet udkommer ca. 2 gange månedligt.

Oplev også