Ny forskning omsætter Holbergs komedier til tal og statistik

Kvinder taler oftere, mænd taler længe

Forskningsprojektet er det første, der undersøger dansksproget dramatik, og det tager udgangspunkt i den dansk-norske forfatter Ludvig Holbergs (1684-1754) dramatik. Karakteristisk for Holbergs komedier er, at de lægger sig tæt op ad den italienske maskekomedies figurgalleri, hvor en række karakterer med genkendelige egenskaber medvirker i adskillige af komedierne.

Et overraskende mønster, som de digitale analyser afslører, er relationen mellem kønnene i Holbergs komedier. Analyserne viser, at den fornuftige, handlekraftige og charmerende tjenestepige Pernille har 3.634 replikker på tværs af alle Holbergs komedier. Det gør hende til den maskefigur, som samlet set har flest replikker i Holbergs forfatterskab. Hendes mandlige modpart, tjeneren Henrik, har med 2.068 næst flest replikker. Derimod har Henriks replikker markant flere ord. Han har 42.073 ord mod Pernilles 28.088 ord.

Tallene fortæller noget om karakterernes verbale tilstedeværelse, komediernes rytme og i dette tilfælde også om Holbergs på sin tid radikale syn køn og ligestilling. Holberg var nemlig en varm fortaler for ligestilling mellem kønnene. Det kom blandt andet til udtryk i hans komedier, hvor han havde markante kvinderoller, som ud over Pernille tæller eksempelvis hovedrollen Lucretia i Den vægelsindede.

Dramatik fra fugleperspektiv

Brugen af de digitale analyser gør, at man kan løfte sig op i fugleperspektiv over det samlede oeuvre. Man kan se, hvordan Holberg konstruerede sin dramatik, og hvordan han bearbejdede de forskellige versioner. Anna Lawaetz, der til dagligt er ansvarlig for Teatersamlingen, fortæller:

”Det er nyt at arbejde med Holbergs dramatik på denne måde. I et internationalt perspektiv kommer vi imidlertid også med nye metodiske bud på, hvordan man kan analysere dramatik, så de forskellige typer af tilstedeværelse – herunder den, der opstår imellem publikum og scenekunstnere, kan komme med”.

Derudover kan man med koden, der udvikles i pilotprojektet, skabe overblik over, hvem der er tilstede i hvilke scener – noget både dramaturger og produktionsledere hidtil har lavet oversigter over i hånden.

De digitale analyser skal ikke kun kunne bruges i analyser af Holbergs dramatik. Anna Lawaetz siger: ”Nu er vi startet med Holberg, men målet er, at metoderne og den kode, vi udvikler, kan anvendes bredt på dramatik”.  Koden vil i løbet af efteråret være færdig til brug for alle interesserede.