Musikhistorie, kend dine kvinder!

Siden årsskiftet har musikforsker Katrine Wallevik vært en del af Specialsamlinger på Det Kgl. Bibliotek. De næste to år forsker hun nemlig i ”Kvinder i Musiks" arkiv, som har været en del af samlingerne siden 2024. I anledning af Kvindernes internationale kampdag har vi talt med Katrine om hendes forskning og hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på historiens blinde vinkler:

Det er ikke nogen hemmelighed, at langt størstedelen af de toneangivende danske komponister og sangskrivere har været mænd. Det afspejles i vores samlinger, men du har fået fingrene i noget materiale, der fortæller en anden historie?

"Det er faktisk meget konkret, når vi ser på de billeder fra foreningen "Kvinder i Musiks" arkiv, som nu er blevet overdraget til Det Kgl. Bibliotek. Arkivet, der har været samlet over 40 år af musikbibliotekar Tove Krag og musikforsker Inge Bruland, indeholder en stor mængde unikke lydoptagelser, komponistfortegnelser, artikler og meget mere. I øjeblikket står det hele i kasser og venter på at blive pakket ud.

Det er en fysisk repræsentation af de blinde vinkler, vi ser i musikhistorien. Og det var netop formålet med indsamlingen - at støtte dokumentation og forskning, der belyser kvinders skabende virksomhed inden for musikkens forskellige områder og tidsaldre, uanset at de ikke havde samme gode vilkår som mændene. Det er vigtigt at anerkende, at der har været mange kvindelige komponister og udøvende musikere, som historisk set er blevet overset."

Hvorfor er det vigtigt at fokusere på kvindelige lydkunstnere netop nu?

”Vi ser en stigende interesse for at udforske og anerkende kvinders bidrag til historien, ikke kun i musikken, men også i litteraturen og andre områder. Bøger som Gry Jexens "Kvinde kend din historie" og Eva Tinds "Kvinden der samlede verden" har alle bidraget til denne bølge. De peger på, hvordan historieskrivningen ofte har overset betydningsfulde bidrag fra kvinder og kønsminoriserede. Musikhistorien er ingen undtagelse, og det er på tide, at vi begynder at rette op på denne skævhed."

Hvilken betydning har det, at det nu er kommet ind på Det Kgl. Bibliotek?

”Når det er pakket ud og katalogiseret vil arkivet være tilgængeligt for alle og vil dermed give en ny dimension til vores forståelse af musikhistorien. Dette vil forhåbentlig hjælpe med at rette op på musikhistoriens blinde vinkler og give historikere, studerende og musikinteresserede mulighed for at dykke ned i en rig kilde af kvindelige kunstneres arbejde. Når arkivet er tilgængeligt, vil det være en fantastisk ressource for alle, der ønsker at lære mere om kvindernes bidrag til dansk musikhistorie.

Jeg håber, at folk vil få øjnene op for de mange fantastiske kvindelige kunstnere, der har bidraget til musikken gennem tiden. Det er ikke kun kvinders ansvar at forbedre ligestillingen i historiefortællingen; det er en opgave for os alle. Musikhistorien skal kende sine kvinder."

Kvinders kamp for medborgerskab

Kvinders kamp for medborgerskab

Kvindesagen og kampen for kvinders rettigheder kom officielt på den politiske dagsorden i 1871, da Dansk Kvindesamfund blev stiftet.

Rødstrømper – søsterskab og revolution

Rødstrømper – søsterskab og revolution

I 1970 skete der noget helt nyt i Danmark. En række kvinder med tilknytning til ungdomsoprøret havde fået nok af at vaske sokker og meget andet af det, der blev forventet af dem.