Matilda Gustavsson om MeToo i medierne

Den svenske journalist Matilda Gustavsson, der stod bag sex-afsløringerne med tråde til Det Svenske Akademi, gæster 20. oktober 2020 Den Sorte Diamant. Vi livestreamer til en række folkebiblioteker.

Portrætfoto: Journalist Matilda Gustavsson

Foto: Thron Ullberg

Udgivet 14. september 2020 | Opdateret 19. december 2024

Matilda Gustavsson fra Dagens Nyheter er svensk presses svar på de New York-journalister, der afdækkede Harvey Weinstein-sagen i USA. Det var nemlig hende, der skrev jordskredsartiklen om de 18 traumatiserede personer, der alle var ofre for den nu dømte Jean-Claude Arnault. Gustavssons insisterende arbejde udløste en heftig MeToo-diskussion i Sverige.

I Danmark gav MeToo-bevægelsen også bølger, men debatten var anderledes herhjemme. Mange af os har nok haft den oplevelse, at debatten om MeToo og sexisme i de offentlige medier i Danmark var ebbet ud. Men nu har Sofie Linde atter bragt den øverst på dagsordenen, og flere støtter op om hendes udtalelser med deres egne oplevelser og støtteerklæringer.

Tirsdag 20. oktober 2020 kan du opleve Matilda Gustavsson i en samtale i Den Sorte Diamant. Vi livestreamer også arrangementet til en række folkebiblioteker - måske er dit lokale bibliotek imellem dem? Hvis ikke, kan du også fange det på Facebook