Digitale historier

Den digitale transformation har i de seneste årtier givet kulturarvssektoren en række nye muligheder, først med retrodigitalisering af fysiske materialer og sidenhen med fremkomsten af stadigt større mængder digitalt født kulturarvsmateriale. Den teknologiske udvikling medfører dog også en lang række teoretiske og metodiske problematikker, som kalder på kritisk refleksion blandt institutioner samt forskere og praktikere inden for feltet.

Som led i forskningsprogrammet Kulturarv og Erindringsteknologier vil Det Kgl. Bibliotek gerne stille skarpt på de muligheder og udfordringer, som den digitale udvikling inden for kulturarvssektoren skaber. Hvad kan vi lære af de sidste 30 års erfaring med digitalisering og indsamling af digitalt født kulturarv, og hvordan kan denne erfaring mobiliseres i forhold til fremtidens arbejde med digital kulturarv? Derfor indkalder vi til bidrag til et todages seminar, som adresserer disse udfordringer under to overordnede tematikker.

Tematikker

1) Digitale strategier

De sidste årtiers digitaliseringstiltag har i høj grad været styret af institutionelle strategier og ønsker om en bredere tilgængeliggørelse af kulturarvsmateriale. Samtidig har for eksempel økonomiske muligheder, samlingernes karakter og eksperternes prioriteringer også spillet en stor rolle for, hvordan digitaliseringen er foregået. Fra et akademisk perspektiv er institutionernes rolle blevet kritiseret, og der er peget på magtstrukturer og uigennemsigtighed i beslutningsprocesserne.

Set fra institutionernes eget perspektiv er der i nogle tilfælde snarere tale om mulighedens kunst og de bedste valg inden for specifikke omstændigheder. Denne ambivalens mellem interne og eksterne perspektiver er sjældent blevet udfoldet.

Digitalt materiale giver løfte om lettere og mere demokratisk adgang til kulturarven, da det i mindre udstrækning end før fordrer fysisk besøg på en læsesal. Det betyder dog også, at den del af kulturarven, som ikke er digitaliseret eller kan digitaliseres, risikerer at blive marginaliseret. Den lette digitale adgang kombineret med øgede krav til produktivitet blandt forskere og studerende kan således skabe en selvforstærkende udvikling, så kommende generationer af forskere og kulturarvsbrugere hovedsageligt orienterer sig mod digitalt tilgængelige samlinger. Denne udvikling forstærkes af nedprioriteringen af adgang til fysisk brug blandt landets kulturarvsinstitutioner. 

2) Digitale metoder

Den digitale transformation har afgørende betydning for, hvordan man fremover vil kunne arbejde med kildemateriale. Udviklingen har blandt andet medført, at prisen for digitalisering er faldet, mens kvalitet og hastighed af digitaliseringsprocessen er øget. Det har betydet nye muligheder for massedigitalisering af eksempelvis store avissamlinger, registersamlinger og fotosamlinger. Koblet med automatiserede og/eller brugerdrevne processer for opmærkning (OCR/HTR) og generering af metadata har dette givet nye muligheder for formidling og forskning på tværs af store datamængder samt samlingsmæssige og institutionelle skel. Indsamling af digitalt født materiale, som i for eksempel Det Kgl. Biblioteks netarkiv, har ligeledes åbnet for nye metodiske tilgange. 

Senest har AI vist et stort potentiale i forhold til at effektivisere metadatering af kultarvssamlinger, men der er ikke tale om en neutral teknologi. Mange eksempler har efterhånden vist, at også denne teknologi kan medføre betydelige bias, som risikerer at blive reproduceret eller forstærket ved ukritisk anvendelse. 

Call for papers

Kulturarvsinstitutionernes udvælgelse af, hvad der digitaliseres, og hvordan materialet processeres og metadateres, får altså stadig større betydning for, hvorledes materialet fremover kan inddrages i forskning og formidling. På seminaret ønsker vi at øge de digitale processers gennemsigtighed ved at diskutere spørgsmål såsom: 

• Hvilken rolle spiller institutionelle politikker og strategier for digitaliseringsprojekter? 
• Hvordan formes forskning og formidling af kultursarvsinstitutionernes digitaliseringspraksisser – og omvendt? 
• Hvilke nye etiske og juridiske udfordringer følger med digitalisering af kulturarvsmateriale? 
• Hvordan påvirker den digitale udvikling værk- og originalbegrebet? 
• Hvad betyder udviklingen inden for AI i forhold til bevaring og adgang til fysiske originaler eller den strukturerede og dokumenterbare indsamling af digital kulturarv? 
• Hvordan kan øget maskinlæsbarhed åbne for nye forskningsperspektiver? 

Seminaret henvender sig både til de forskere, der har indgående erfaring med digitalisering og digital indsamling og de, der forsker i og med digitaliseret og digitalt født materiale.