Bliv børnedetektiv på Det Kgl. Bibliotek
I efterårsferien 2020 uddanner vi nye børnedetektiver på biblioteket. Børnene kommer med deres voksne i træning hos vores husdetektiv, Erik von Libris, og lærer hans bedste tricks.

Foto: Claus Seidel
Udgivet 08. oktober 2020 | Opdateret 16. august 2022
I uge 42 2020 kan alle børn mellem 5-12 år komme i træning hos bibliotekets detektiv Erik von Libris og sammen med ham udforske de mange kroge i Den Sorte Diamant.
Vi har lavet en rute, der fører jer til de mest mystiske hjørner af biblioteket. Forholder I jer kritisk til alle de ledetråde, I støder på undervejs, ja, så bliver I udnævnt til "Børnedetektiv ved Det Kgl. Bibliotek" og får et fint diplom.
Det er ikke nødvendigt at købe billet i forvejen.