Sidst rettet: 2018-03-10 11:21
Du skal logge ind for at kunne ændre eller tilføje
oplysninger.
Titel:
Aaløkkegaard - 1948 - Hjulby
Person:
Christensen, Groth-
Bygningsnavn:
Aaløkkegaard
Sted:
Danmark, Fyn, Åløkkevej 60, Avnslev - 5800 Nyborg
Ophav:
Sylvest Jensen Luftfoto
Note:
Åløkkegården Ang. Åløkkegården Mtr. Nr. 3a-3b-18f-22e-36b Åløkkevej 60 Første gang Åløkke nævnes er år 1500, hvor sognets nye præst Mads Lauridsen ved Vindinge Herreds Ting får tildelt et bol i Åløkke med skov og eng. I en præsteindberetning fra 1623 nævner sognets præst Daniel Köhler en gravhøj eller en dysse beliggende i den sydøstlige del af Åløkkegårdens marker. Man kaldte højen Meihøj Tinghøjen, da man mente, der tidligere havde været et tingsted ved højen. På et matrikelskort fra 1788 kan man se at hovedmatriklen nr. 3 lå ?omme i krogen? i dag Bystævnet, I 1830 boede bonden Hans Rasmussen På gården, måske var han efterkommer af bonden Lars Rasmussen, der nævnes i 1660, hvor en kommission skulle vurdere skaderne efter svensk krigen bl. a. i Aunslev hvor alt var lagt øde. I 1830 tager Hans Rasmussen mere under plov i Åløkke, og i 1856 beslutter hans 3 sønner at bygge hver sin gård i Åløkke. De deler jorden i matr. Nr. 3a-3b og 3c og bruger bl. A. alle stenene fra Tinghøjen til syldsten på de 3 gårde, højen ses derfor ikke mere. Senere bliver gården på matr. 3b fjernet og 3b bliver lagt sammen med Åløkkegården, matr. 3a der var ejet af Jens Rasmussen, matr. Nr. 3c blev kaldt Åkærgården. Senere købes Åløkkegården af familien Jørgensen, men i 1932 køber min farfar Åløkkegården af Bernhard Jørgensen, han boede aldrig på gården selv, men fik 3 af sine sønner til at klare driften. Min far Marius Groth-Christensen blev bestyrer fra 1932 til 1939 og forpagter fra 1939 til 1946 hvor han købte gården. I 1964 købte jeg halvpart i gården og i 1972 den sidste halvpart, samme år blev ca. 7 ha. ekspropri- eret til motorvej, senere blev Åløkkevej 48 matr. Nr. 18f købt af Laurits Hansens enke Gerda Hansen, jorden blev lagt sammen med Åløkkegården og bygningerne senere solgt fra. Marts 2003 solgte jeg Åløkkegården til min nevø Thomas Beck Onkelsminde Nederbyvej 22, han beholdt jorden og solgte bygningerne fra til Lone Frost, der driver et reklamebureau og bed and breakfast fra stedet. Oplysningerne er fra Jens Groth-Christensen.