Orientalsk samling

Orientalsk samling består af håndskrifter og trykte værker med oprindelse i ikke-vesterlandske sprogområder og kulturer, primært Nordafrika, Mellemøsten og Asien.

Farvetegning af orientalske krigere

Materialerne er med få undtagelser skrevet på ikke-vestlige sprog, for eksempel arabisk, hindi, japansk, kinesisk, koreansk, persisk, sanskrit, tamil, tibetansk og tyrkisk.

Biblioteket lukkede for nye erhvervelser til samlingen i 2012, og vi har ikke længere personale med relevant sprog- eller fagkendskab knyttet til samlingen.

Adgang til materialerne

De trykte materialer (bøger og tidsskrifter) er med få undtagelser registeret i bibliotekssystemet, og kan søges og bestilles her fra vores hjemmeside. Materialet kan enten lånes med hjem eller bruges på læsesalen.

Håndskrifter og andre særlige materialetyper er i mindre omfang registreret i vores bibliotekssystem. De kan kun bestilles til brug på Forskningslæsesalen i Den Sorte Diamant.

Se Få hjælp til at finde håndskrifter for vejledning i, hvordan du søger og bestiller materialer fra samlingen.

Værker, som er nævnt i trykte kataloger eller andre kilder, men som ikke er registreret i bibliotekssystemet, bestiller du ved at kontakte os.

Samlingsindhold

Samlingen kan overordnet inddeles i fem hoveddele med tilhørende sprogområder: den nærorientalske (arabisk, persisk, tyrkisk, med mere), den centralasiatiske (tibetansk, mongolsk, med mere), den sydasiatiske (sanskrit, hindi, tamil, med mere), den sydøstasiatiske (pali, thai, singhalesisk, med mere) og den østasiatiske (kinesisk, japansk, koreansk).

Som eksempler på særlig interessante materialegrupper kan nævnes:

  • De cirka 100 arabiske håndskrifter, som blev erhvervet af deltagere i Den Arabiske Rejse, primært F. C. von Haven (1727-1763). Heraf er en del værker tilgængelige digitalt.
  • 14 ruller fra Dunhuang i det vestlige Kina, erhvervet i 1915. De indeholder buddhistiske tekster fra det første årtusinde før vor tidsregning, hvoraf enkelte ikke kendes andet steds fra. 
  • 33 håndskrifter med tekster fra Avesta og andre kilder til den zoroastriske, senere parsiske religiøse tradition. De blev erhvervet af Rasmus Rask (1787-1832) ved hans rejse til blandt andet Persien og Indien. De er i vist omfang tilgængelige online.