Palsbos visesamling

Palsbos visesamling indeholder blandt andet lejlighedssange, skillingsviser, kantater og salmer, der vedrører alle samfundslag og omhandler både kendte og ukendte personer fra 1600-1900-tallet.

Kartoteksskuffer omfattende Palsbos visesamling

Foto: Det Kgl. Bibliotek

Hvordan får jeg adgang til Palsbos visesamling?

Første søgemulighed

Kender du titlen på visen, kan du starte med at søge i vores Digitale samlinger, for at se, om der skulle være en digitaliseret version af den.

Anden søgemulighed

Du kan også søge i vores bibliotekssystem efter titlen og i nogle tilfælde finde en digitaliseret version dér.

Tredje søgemulighed

Ønsker du at finde viser, der ikke er digitaliserede, eller vil du gerne søge mere bredt i samlingen, skal du slå op i registrene til Palsbos visesamling. 

Find de digitaliserede registre i vores bibliotekssystem.

Sådan bruger du registrene til Palsbos visesamling 

Registrene kan læses direkte i bibliotekssystemet eller downloades derfra. For at kunne søge i registrene, skal du downloade dem til din computer. 

Titel

Visetitler er registreret under den originale titel, ordret afskrevet (for eksempel: Tvende skjønne Afskeds-Viiser). 

Begyndelseslinjer

Alfabetisk register over visernes tekstbegyndelse. Visernes første to linjer er registreret, da den første kan være den samme for flere viser.

Emneregister

Registret omfatter kun udvalgte emner. Det er formodentlig påbegyndt efter Palsbos tid og ikke fuldendt, men kan være en hjælp i nogle situationer. 

Som erstatning for et egentligt emneregister ordnede Palsbo selv dele af visesamlingen emnemæssigt, især skillingstryk der omhandler mord, skibskatastrofer, ildebrande og lignende begivenheder. Det kan derfor være en god ide at se på de tryk, som fysisk ligger lige før eller lige efter en relevant vise, hvis du vil finde andre med lignende indhold.

Signaturnumrene følger samlingens fysiske ordning. 

Forfatter og forfattersignatur

Omfatter såvel reelt navngivne forfattere som dæknavne, initialer og tegn. En vise kan være registreret under flere former af navnet. For eksempel kan A.B. være Anders Bording, K. kan være Thomas Kingo, og Dr. Balfungo er pseudonym for Oluf Bang.

Forlag og Tryk

Forlag og trykkested er registreret, hvis det kendes. Visse forlag, som Strandbergs (æ. og y.), tegner sig for så enorme mængder, at registreringen faktisk er uoverskuelig, men den er alligevel gennemført for princippets skyld.

Komponister

Komponistregisteret er formodentligt påbegyndt efter Palsbos tid. Det vides ikke, om registret er fuldendt. Registeret omfatter kun komponister, som er direkte nævnt i trykket.

Melodi

Registeret medtager kun melodier, som direkte er anført i trykket. Her optræder nogle pudsigheder, hvor trykkeren tilsyneladende har opfattet gennem øret og ikke gennem øjet, for eksempel: “Mens Nordhavet bruser mod Fjeldbys Strand” (egentlig: fjeldbygt), “I Østens Sølv blaa Dagen smiler” (I Østens sølvblaa ...), “Vær Glædens Ven” (Hver ...) eller “Du er rig, du er dejlig og sød” (... dejlig, o Syd). 

I melodiregisteret er der så vidt muligt lavet henvisninger til melodiens korrekte titel.

Personer

Alle personnavne, både reelle og fiktive, er registreret (for eksempel H. C. Andersen og Cupido). Navne bestående af familienavn og tilnavn registreres under begge (Jacob Hansen Kulsøe under ”Hansen”, ”Hansen (Kulsøe)” og ”Kulsøe”).

Sted

Steder opfattes i bredeste forstand som både geografiske steder og institutioner, således både Aabenraa (gade eller by) og Højesteret.

Bestil materiale til brug på Forskningslæsesalen

Hvert visetryk i Palsbos visesamling har en arkivsignatur, f.eks. Z, 312/720. 

Når du i registrene har fundet signaturen på den vise, du gerne vil se, kan du bestille den æske frem, som visen ligger i. 

Søg efter Palsbos visesamling i bibliotekssystemet. Under "Eksemplarer" finder du en liste over æskerne. For eksempel ligger visen med signatur Z, 312/720 i æske 225: Z, 312 (505-996).

Du kan se materialet på Forskningslæsesalen i Den Sorte Diamant, København.

Indholdet i Palsbos visesamling

Visesamlingen er mere mangfoldig end navnet antyder. Den rummer dels et stort antal trykte lejlighedssange skrevet til enhver tænkelig og utænkelig anledning, dels et tilsvarende stort antal skillings- og andre enkeltbladstryk med viser og andre sangtyper. Der er begravelsessange, hymner, konfirmationssange, missionssange, sange om blinde, sange på dialekt, soldaterviser, kantater, koncertprogrammer, oratorier, skålsange, åndelige sange og salmer, for blot at nævne et lille udvalg.

Samlingen omfatter omkring 25.000 tryk og berører et bredt spektrum af menneskelivets kulturelle, sociale og politiske erfaringsverden og traditioner: arbejdslivet, arbejderkampen, borgerskabets klubliv, fagforeninger, fordomme, grundloven, krig, kvindekamp, kærlighed, lykkelige og ulykkelige hændelser, magtkampe mellem mænd og kvinder, mord, politiske partier og så videre.

Den omhandler således både by- og landalmue, borgerskab og overklasse, og har været sunget, samlet og til dels digtet og komponeret af samme. Mange lande er repræsenteret på forskellig vis. Det kan være som en bibemærkning i viseteksten, som visens tema, i form af relationer lande imellem, fordomme om eller skepsis over for andre lande, eller tekst og melodi kan været skrevet af en udenlandsk forfatter og komponist.

Viserne kan både være seriøse, tragiske, sørgelige, muntre, ironiske og satiriske.

Visesamlingens historie

Visesamlingen har fået navn efter Torben Palsbo, som i perioden 1948-1984 var ansat ved Universitetsbiblioteket i København. Han samlede skillingsviser, lejlighedssange og andre løse tryk vedrørende sang, som biblioteket gennem årene havde modtaget. Han gennemregistrerede også samlingen med syv forskellige søgeindgange.

Materialet er fordelt i 274 arkivæsker. De tilhørende registre var oprindeligt skrevet på i alt 73.000 kartotekskort. Enkelte tryk er digitaliserede, og flere bliver digitaliseret og tilgængeliggjort løbende.

Få mere at vide om Palsbos visesamling: "Visesamlingen i Fiolstræde" i Meddelelser fra rigsbibliotekaren, 34. årg, nr. 2, 1983, s. 33-35.